Gå til indhold

FAPS-Nyt 22/2023 Overgang fra NemID til MitID  

Nyhed Faps-Nyt

Større krav til sikkerheden har medført, at NemID Medarbejdersignatur nu erstattes af MitID Erhverv.

Gå i gang med overgangen fra NemID til MitID nu. Fra juni måned fortsætter NemID med begrænset drift og afvikles gradvist frem til 31. oktober 2023. Efter 30. juni 2023 vil der ikke være adgang til telefonsupport eller hjælp via mail. Derfor bør klinikkerne overgå til MitID inden 30. juni.

Kvalitet i Almen Praksis Sjælland har udarbejdet en guide, der beskriver, hvordan I kan forberede jer på overgangen fra NemID til MitID. 

Overgangen kræver også en række organisatoriske forberedelser, som bør foretages i god tid i klinikken. Fx skal det afgøres, om medarbejdere i jeres klinik skal bruge deres private MitID eller andre muligheder. Det skal også afgøres, om der skal logges ind på MitID med private telefoner, som kan medføre udfordringer i hverdagen ved fx glemt eller mistet telefon, eller om der skal bruges arbejdstelefoner, som måske kræver indkøb og opsætning af nye telefoner/devices. Det er ikke utænkeligt, at der kan opstå flaskehalse og ventetid hos forhandlere.

For hjælp til det tekniske i overgangen fra NemID til MitID skal I kontakte jeres lægepraksissystemhus.

Andre spørgsmål kan rettes til MitID Erhverv support på tlf. 3398 0020.

Venlig hilsen
Sekretariatet

Landsdækkende