Gå til indhold

FAPS-Nyt 43/2021 Nu skal du tage IT programmet Sentinel i brug for kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis

Nyhed Faps-Nyt

Kære kollegaer

FAPS har længe ønsket sig et værktøj til os praktiserende speciallæger, så vores kliniske kvalitetsarbejde kan understøttes bedre.

Det er glædeligt, at det nu er blevet muligt med IT- programmet Sentinel, som giver os mulighed for at se på tværs af vores patientjournaler og bruge data til egen læring. Sentinel er blevet opdateret og moderniseret, så det nu er tilpasset forholdene i speciallægepraksis.
Og vi har fået vores egen Sentinel-enhed, placeret i regi af sundhed.dk, og de fungerer som databehandler for os.

Se denne film, hvor du får en kort introduktion til, hvordan Sentinel fungerer og hvordan, programmet tænkes anvendt.

Kontakt dit lægesystem for installation af Sentinel
Sentinel fungerer som en integreret del af dit lægesystem, og du skal kontakte din lægesystem leverandør og få programmet installeret. Det må forventes, at der vil være en udgift forbundet med installation af Sentinel. Du får efter installation automatisk et tilskud på 7500 kr., der udbetales af regionen med en afregning, når nedenstående punkter er opfyldt. Dette tilskud er aftalt i vores overenskomst, som samtidig også forpligter os allesammen til at tage Sentinel i brug.

For at få Sentinel rigtigt opsat skal du:
1.    Kontakt dit lægesystem med henblik på installation af Sentinel
2.    Indgå databehandleraftale med Sundhed.dk, der er databehandler for Sentinel
3.    Accepter opsætningen af Sentinel i administrationsmodulet
4.    Tilmeld dig diagnosekode projekt i administrationsmodulet – fanen projekttilmelding

Se denne instruktionsfilm for rigtig opsætning af Sentinel 

Projekt om diagnosekoder
Det første projekt, som Sentinel skal anvendes til, er diagnosekodning, hvor der udvikles en kvalitetsrapport, der giver dig overblik over dine patienter. Endvidere får du mulighed for – anonymt - at sammenligne dine data med det, som dine kollegaer gør (benchmarking).

Du skal i administrationsmodulet, under fanen projekttilmelding tilmelde dig projektet: Diagnosekoder

Brug for hjælp
Hvis du har spørgsmål omkring Sentinel, kan eKVIS kontaktes på ekvis@dadl.dk

Hvis du har tekniske problemer, kan supporten kontaktes på 4422 2080 eller support@sentinel-support.dk

Venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier og Per Flesner

Landsdækkende