Gå til indhold

FAPS-Nyt 95/2020 Medlemstilfredshedsundersøgelse på vej

Nyhed Faps-Nyt

Kære kolleger

I starten af næste uge (uge 48) vil de fleste af jer modtage en mail med link til et spørgeskema, hvor vi gerne vil spørge til jeres tilfredshed med FAPS. Nogle af jer vil derudover modtage et skema, der skal undersøge jeres tilfredshed med Lægeforeningen.

FAPS' bestyrelse og det sekretariat, vi har ansat, arbejder hver dag hårdt for at synliggøre speciallægesektoren over for politikere og myndigheder og for at indgå gode aftaler med regionerne på jeres vegne. Derudover anser vi det også for en vigtig opgave at rådgive og informere jer om overenskomsten mv.

Vi håber, at I alle vil deltage i undersøgelsen, så vi får jeres vurdering af den indsats, der leveres af FAPS. Jeres mening er vigtig for, at vi kan udvikle os.

Med venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand
Per Flesner, næstformand

Landsdækkende