Gå til indhold

Indhold og udbytte af kurset i lægefaglig ledelse og ledelsesidentitet

Kurset i lægefaglig ledelse og ledelsesidentitet henvender sig til dig, der er nyudnævnt overlæge. Læs mere om indhold og udbytte af kurset.

Hvad går kurset ud på?

Din faglighed og identitet som læge er allerede stærk, og nu skal den udbygges med en identitet som lægefaglig leder. Det kræver, at du får en dybere forståelse af, hvad ledelse er, og at du finder dig til rette i din egen lederrolle. Det sker blandt andet ved, at du:

  • bliver introduceret til centrale teorier og begreber om og tilgange til ledelse.
  • får sat fokus på fire områder, der er med til at opbygge en identitet som lægefaglig leder: ledelsesprofessionen, ledelsesrum, organisation samt ledelse af relationer.
  • får mulighed for at opbygge ledernetværk på tværs af specialer og regioner.

Hvad er mit udbytte af kurset?

På kurset får du styrket din lederidentitet samt dine kompetencer og handlemuligheder som lægefaglig leder. Du bliver blandt andet bedre til at:

  • påtage dig forskellige lægefaglige ledelsesroller.
  • deltage aktivt i de organisatoriske processer, den lægefaglige ledelse spiller ind i.
  • prioritere hverdagens ledelsesudfordringer i en kompleks organisation.
  • indgå i og lede samarbejdsrelationer om f.eks. udredning, behandling og forandringer.