Hyppigt stillede spørgsmål om attester

Du kan finde prisen på en attest på Attestnøglen. Hvis der står ”regning” fastsætter du selv dit honorar.

Alle attester som Lægeforeningen er aftalepart i ligger på Attestnøglen på læger.dk. Disse attester er kendetegnet ved at have et ID-nummer, som står på selve attesten.

Hvis attesten ikke har et ID-nummer, og du ikke kan finde attesten på Attestnøglen, er der muligvis tale om en friattest, som er udfærdiget af en privat organisation eller lign. 

Det afhænger af:

1. om SKAT har vurderet, at attesten tilhører kategorien af momsbelagte attester
2. om man er momsregistreret 

Det er SKAT, der vurderer, hvilke attester der er momsbelagte. På SKATs hjemmeside kan du læse mere om, hvornår en attest er momsbelagt.

Det vil også fremgå under den enkelte attest på Attestnøglen, om attesten er momsbelagt.

Om der skal tillægges moms på en attest, vil dog altid afhænge af, om den attestudstedende læge er momsregistreret. Læs mere om, hvornår man skal lade sig momsregistrere: Link til ”Moms på attester og momsregistrering af virksomhed” 

Du kan finde prisen på en FP-attest på Attestnøglen.

Hvis der står ”regning”, fastsætter du selv dit honorar.

Det er vigtigt, at der ikke er tvivl om, hvilke helbredsoplysninger selskabet beder om. Hvis du er i tvivl, kan du bede selskabet om at præcisere anmodningen.

I særlige tilfælde kan du overveje at kontakte patienten og få bekræftet patientens samtykke til, at du sender netop disse oplysninger til forsikringsselskabet. Det bør dog være undtagelsen, da udgangspunktet er, at en anmodning fra forsikringsselskabet skal være så entydig, at man ikke er i tvivl om, hvilke helbredsoplysninger forsikringsselskabet anmoder om.

Du kan finde prisen på en LÆ-attest på Attestnøglen.

En statusattest er et kort resumé og en vurdering af de relevante helbredsforhold af betydning for kommunens sagsbehandling.

Lægen kan inddrage kommunens eventuelle konkrete spørgsmål i den samlede redegørelse, men er ikke forpligtiget til at besvare dem specifikt.

Attesten skal returneres til kommunen med opfordring til at kommunen sender en ny anmodning på den rigtige attest.

Som læge skal du kunne stå inde for, hvad du attestere. Du må kun attestere det, som du har fornødent fagligt kendskab til.

Det er vigtigt, at man som læge kan stå inde for det, som man attesterer.

Man skal altså kun sygemelde en patient i så lang tid, som man har fagligt belæg for at kunne vurdere varigheden.  

Hvis man fx sygemelder en patient i én uge og patienten herefter fortsat er syg, må patienten meddele arbejdsgiveren dette.  Det vil herefter være et anliggende mellem arbejdsgiveren og den ansatte, hvordan situationen på dette tidspunkt skal håndteres.

Ja, AR 275 må gerne anvendes, hvis samarbejdsproblemer eller problemer med det psykiske arbejdsmiljø mv. har påvirket helbredet i et omfang, så patienten på grund af sygdom ikke længere kan varetage det pågældende arbejde eller aktiveringstilbud.

Hvis der alene er tale om dårligt arbejdsmiljø, men patienten ikke er blevet syg, kan attesten ikke anvendes. 

Ja, men kun hvis du har mulighed for at gennemgå attesten med patienten.

Attestformularen skal på side 1 være underskrevet af både arbejdsgiver og medarbejder.

Hvis side 1 undtagelsesvist alene er underskrevet af arbejdsgiveren, må lægen vurdere helbredsforholdenes betydning for at kunne varetage arbejdet på grundlag af arbejdsgiverens fremstilling og lægens samtale med patienten.

Hvis side 1 alene er underskrevet af arbejdsgiveren og er sendt til lægen uden om patienten, har lægen ikke grundlag for at udfylde Mulighedserklæringen. Dette bemærkes i formularens pkt. 8. I dette tilfælde underskrives attesten (pkt. 10) og returneres straks til afsenderen.

Læger forventes ikke at have særligt kendskab til arbejdet på patienters arbejdspladser. Lægens skøn udøves derfor på grundlag af de oplysninger, der er anført på Mulighedserklæringens side 1 og de oplysninger patienten selv kan supplere med.

Hvis lægen vurderer, at bedømmelsesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, må lægen anføre dette i attestens pkt. 8 og anmode om yderligere oplysninger fra arbejdspladsen.

Nej, det er ikke lægens opgave at foreslå konkrete ændringer i patientens arbejde. Lægen skal alene anvise skånehensyn i de tilfælde, hvor det er relevant.

Hvis lægen i pkt. 7 skønner, at der er behov for yderligere ændringer i arbejdet, må skånehensynene præciseres i pkt. 8. Men det er ikke lægens opgave at foreslå konkrete ændringer i patientens arbejde. Det må arbejdsgiveren og den ansatte aftale og evt. bringe frem til lægens fornyede vurdering.

Oplysningerne til arbejdsgiver er begrænset af Helbredsoplysningsloven. Arbejdsgiver må derfor ikke få oplysninger om diagnoser eller sygdomsspecifikke helbredsoplysninger.

Attesten udfærdiges på lægens eget brevpapir og kan ikke rumme andre helbredsoplysninger, end hvad der fx rummes i ordlyden: ”På baggrund af min undersøgelse af patienten dags dato skønnes NN at være uarbejdsdygtig pga. sygdom.” Attesten skal derudover indeholde de sædvanlige oplysninger, som skal fremgå af en erklæring.

Ved dokumentation for sygemelding til en arbejdsgiver kan afleveringsfristen opleves særlig kort.

Imidlertid vil situationen ofte være denne, at lægen ikke altid kan give patienten en tid til undersøgelse og attest med det samme. Det må erindres, at en patient efter bestemmelserne i overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har krav på en tid i konsultationen senest 5. hverdag efter tidsbestilling. Dette gælder undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom, og en attest kan næppe defineres som mere hastende end dette.

Patienten bør i tilfælde af, at der går nogle dage, inden der er mulighed for undersøgelse hos lægen og udstedelse af attesten, opfordres til at meddele sin arbejdsgiver dette.

Efter reglerne i funktionærloven kan en arbejdsgiver bede om en varighedserklæring fra funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist, hvis sygefraværet har varet mere end 14 dage.

Nej, attesten udfærdiges på lægens eget brevpapir og kan ikke rumme andre helbredsoplysninger, end hvad der fx rummes i ordlyden: »På baggrund af undersøgelsen dags dato skønnes NN fra dags dato at være uarbejdsdygtig pga. sygdom i yderligere n dage/uger/måneder«. Attesten skal derudover indeholde de sædvanlige oplysninger, som skal fremgå af en erklæring: Link til krav til attestens indhold.

Ved dokumentation for sygemelding til arbejdsgiveren kan afleveringsfristen opleves særlig kort.

Imidlertid vil situationen ofte være denne, at lægen ikke altid kan give patienten en tid til undersøgelse og attest med det samme. Det

må erindres, at en patient efter bestemmelserne i overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) har krav på en tid i konsultationen senest 5. hverdag efter tidsbestilling. Dette gælder undersøgelse og behandling i forbindelse med sygdom, og en attest kan næppe defineres som mere hastende end dette.

Patienten bør i tilfælde af, at der går nogle dage, inden der er mulighed for undersøgelse hos lægen og udstedelse af attesten, opfordres til at meddele sin arbejdsgiver dette.

Tilsvarende gælder, når arbejdsgiveren kræver attesten udstedt af en specialist, hvor der kan være endnu længere ventetid.

Ja, hvis en studerende ansøger om fx forlænget studietid p.g.a. sygdom, har uddannelsesinstitutionen hjemmel til at indhente dokumentation for de af den studerendes helbredsmæssige forhold, som danner grundlag for ansøgningen.

Ja, man kan godt lave en lægeerklæring alene på baggrund af patientens anmodning.

Hvis den studerende er i tvivl om, hvilken dokumentation der efterspørges, bør den studerende dog henvises til at søge nærmere vejledning på sin uddannelsesinstitution.

Uddannelsesinstitutionen vil ofte have vejledt den studerende til at indhente lægelige dokumentation for det de helbredsforhold, som danner grundlag for den studerendes ansøgning om fx forlænget studietid.

Der er i politiattesten intet krav om, at det er den behandlende læge, som skal udfylde attesten. Spørgsmålene i attesten kan sagtens besvares af en anden læge ud fra de eksisterende journaloplysninger.

Nej, politiattester udfærdiget af sygehuslæger honoreres ikke af politiet, idet det betragtes som en del af hospitalsarbejdet.

Ja, politiattester udfærdiget af privatpraktiserende læger honoreres efter regning. Regningen sendes til politiet.

Nej, attester, hvor lægen ikke alene skal erklære patienten fri for nogen bestemt sygdom, men fri for enhver sygdom, udgør et særligt problem. Disse attester vil det være umuligt at udfærdige – selv efter gennemførelse af et meget omfattende undersøgelsesprogram. Et alternativ kan være en standardattest, hvor man erklærer, at ens undersøgelse af patienten ikke har afsløret tegn til på sygdom.

Det skal tilrådes, at man er tilbageholdende med at udfærdige attester på fremmede sprog, medmindre man er særdeles sikker i sproget og kan bedømme eventuelle juridiske konsekvenser af ordvalget.

Formålet med en speciallægeerklæring er at få en upartisk, fagligt funderet og fyldestgørende beskrivelse af et behandlingsforløb, patientens klager og speciallægens fund.

En speciallægeerklæring skal afspejle de objektive resultater af en lægelig undersøgelse vedrørende de helbredsforhold, som fx en myndighed eller forsikringsselskab ønsker belyst.

Læs mere om kravene til indholdet i en speciallægeerklæring på sundhed.dk.

Speciallæger er qua uddannelsen til speciallæge uddannet i at udfærdige speciallægeerklæringer inden for deres speciale.

Læger under uddannelse til speciallæge kan udfærdige attester, der skal laves af speciallæger, men det er et krav, at attesterne medunderskrives af en autoriseret speciallæge, som herefter har ansvaret for attestens indhold.

Speciallægeerklæringer efterspørges typisk af forsikringstagere, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder og indgår som en del af det samlede materiale, som disse instanser afgør diverse sager på baggrund af.

Nej, det er aldrig lægen, der afgør om man er berettiget til en ydelse, erstatning el.lign. Når myndigheder eller forsikringsselskaber skal afgøre, om en person skal have udbetalt en forsikring eller have tildelt en offentlig ydelse, har de ofte brug for viden om en persons helbred, og derfor indhenter de i mange tilfælde en speciallægeerklæring.

En speciallægeerklæring skal afspejle de objektive resultater af en lægelig undersøgelse vedrørende de helbredsforhold, som eksempelvis kommuner, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber ønsker belyst.  Herefter indgår erklæringen som en del af deres beslutningsgrundlag. Men selve afgørelsen af, om en person har ret til pension, træffes altid af kommunen, eller af det forsikringsselskab, der afgør, om der kan udbetales en forsikring aldrig af lægen.

Der er meget stramme og klare regler på området, som fastslår, at speciallægeerklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt.

I tilfælde af, at der indgives en klage over en speciallægeerklæring til Styrelsen for Patientklager, skal den enkelte læge kunne redegøre for indholdet i sin erklæring. Hvis en læge ikke har udvist tilstrækkelig omhu eller har ikke har været objektiv i sin vurdering, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har der i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Når læger udfærdiger speciallægeerklæringer, udfylder de en vigtig samfundsopgave. Speciallægeerklæringerne er en vigtig del af det grundlag, som myndigheder og forsikringsselskaber træffer afgørelser ud fra. At indføre grænser ville forsinke sagsgangen i mange af disse sager, hvilket ville betyde, at forsikringstagere, borgere, som søger om førtidspension, og andre skulle vente længe på at komme videre med deres sager.

Indenfor flere lægelige specialer er der ganske få speciallæger, og derfor ganske få læger, som kan udfærdige speciallægeerklæringer. En grænse ville derfor være en alvorlig bremse på udfærdigelsen af de nødvendige speciallægeerklæringer.

Ja, en speciallægeerklæring er en del af sundhedspersonens journalmateriale.

Ja, den undersøgte patient kan klage til Styrelsen for Patientklager. Hvis der indgives en klage over en speciallægeerklæring, skal den speciallægen kunne redegøre for indholdet i sin erklæring. Og det vil i klagesagen blive efterprøvet, om lægen i sin speciallægeerklæring har udvist omhu og uhildethed.

Hvis en speciallæge i en konkret sag ikke har levet op til reglerne om afgivelse af lægeerklæringer, kan speciallægen få kritik for det. I de senere år har der dog kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af en speciallægeerklæring. 

Det er meget forskelligt og afhænger af kompleksiteten i det, der ønskes belyst. Men prisen afspejler, at der generelt bliver lagt mange timers arbejde i speciallægeerklæringerne, som dels kræver, at lægen sætter sig ind i et omfattende materiale, foretager en objektiv undersøgelse og efterfølgende skriver en lang speciallægeerklæring.

I sidste vil honoraret for en speciallægeerklæring dog afhænge af den aftale, der er indgået mellem speciallægen og rekvirenten.

Det er Lægeforeningens vurdering, at der ikke er noget i lovgivningen, der er forhindrer dette.

Læger må eksempelvis gerne udfærdige speciallægeerklæringer til brug i forsikringssager og samtidig i andre sager lave speciallægeerklæringer for andre for eksempelvis AES. Lægen må naturligvis ikke lave en speciallægeerklæring for AES, hvis lægen tidligere i samme sag har lavet en speciallægeerklæring for et forsikringsselskab, der er nu part i den sag, der vurderes af AES. Lægen må altså ikke have to roller i samme sag.

Området er reguleret af reglerne om afgivelse af lægeerklæringer, som sætter klare rammer for hvad læger må og ikke må, når de udfærdiger erklæringer.  Der stilles krav om saglighed, objektivitet, omhu og uhildethed, som læger skal leve op til. Den enkelte læge vil altid have et ansvar for at sige fra, hvis lægen ikke kan udføre opgaven ”uhildet”, dvs. objektivt. En læge må altså aldrig lade hverken personlig vel- eller modvilje få indflydelse på erklæringen.   

Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Det er Lægeforeningens vurdering, at der ikke er noget i lovgivningen, der er forhindrer dette.

Lovgivningen fastslår, at erklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt. Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.