Nu kan mange flere læger blive speciallæger: En sejr for både patienter og læger

Da regeringen sammen med Danske Regioner for et par uger siden præsenterede sin ”forårsaftale”, var der også tale om kulminationen på flere års politisk påvirkningsarbejde fra Lægeforeningen. I aftalen åbnes der nemlig for, at mange flere læger kan blive speciallæger. Det er glædeligt, at det endelig sker, for vi har i Danmark aktuelt en mangel på 2.000 speciallæger, der skal løses. Som mange vil vide, er det derfor, Lægeforeningen i årevis har presset på for, at den såkaldte dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen skal indeholde væsentligt flere hoveduddannelsesforløb, end det er tilfældet i de seneste mange planer. Det kan vi nu sætte et grønt flueben ved; godt!

Den såkaldte forårsaftale rummer nemlig 130 ekstra hoveduddannelsesforløb årligt i perioden 2026-2030. Det gør, at der årligt kan uddannes i alt 1.270 speciallæger, hvilket er det højeste antal nogensinde. 50 af forløbene er i almen medicin, så vi i alt kommer op på 400 forløb i almen medicin om året, hvilket betyder, at det nu faktisk er realistisk at nå det politisk fastsatte mål på 5.000 almen-medicinere i 2035.

Alle øvrige specialer skal samlet have 50 forløb mere, og hvordan fordelingen bliver mellem disse, er i skrivende stund ikke offentliggjort fra Sundhedsstyrelsens side. Dimensioneringsplanen skulle dog være lige på trapperne. Der skeles en del til det, specialerne selv melder om behov for i revisionsprocessen, men det honoreres ikke altid. Uanset hvad vil der være en del specialer, hvor der bliver skruet op for antal hoveduddannelsesforløb. 

Herudover er der som en forsøgsordning 30 såkaldt ’ekstraordinære’ forløb som tilgodeser almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri i lægedækningstruede områder. Det fremgår således af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner, at forløbene er uden for de store byer og i særligt afgrænsede områder med lægemangel. Desuden giver aftalen mulighed for ekstraordinært at tilpasse forløbet til den enkelte hoveduddannelseslæge. Vi kommer naturligvis til at følge udviklingen og besættelsesgraden af disse ’ekstraordinære forløb’ meget nøje – de skal bruges rigtigt, så de gør fyldest.

At der nu for alvor tages hul på at løse manglen på speciallæger, er en sejr for både patienter og lægestanden. Nu kan mange flere læger blive speciallæger – godt! Men der er også en opmærksomhed på, at selve uddannelseskapaciteten, ikke mindst i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, kan være udfordret, så det øgede antal forløb skal dryppes lidt mere lempeligt ud i den kommende 4-årige dimensionsplan.

En væsentlig torn i øjet i forårsaftalen er dens speciallægeloft på universitetshospitaler. Man kan altså ikke løse en mangelsituation med ansættelseslofter. Det står endda i aftalens punkt 14 på side 34, at et ansættelsesloft er prøvet før, uden at det havde den ønskede effekt. Der er altså tale om en ”ikke-løsning”. Et loft kan gøre det vanskeligere for de omfattede hospitaler at leve op til diverse patientrettigheder – vel at mærke rettigheder, der jo ligesom ansættelsesloftet også er politisk vedtagne.

Nu, hvor ansættelsesloftet er en realitet, vil jeg opfordre til, at både regeringen og regionerne meget nøje følger konsekvenserne. Mon ikke man ser en negativ effekt på de hospitaler, der bliver omfattet, længe før, man ser en eventuel positiv effekt de steder, man ønsker flere speciallæger. Sker det, bør loftet øjeblikkeligt revurderes. Det er ikke med negative incitamenter ét sted, man skaber rekruttering og forankring et andet sted, og en mere aktiv – opsøgende og håndholdt – tilgang til hvordan lægedækningen sikres, er altså den bæredygtige vej frem.

Når det er sagt, kan vi konstatere, at det går den rette vej, for den grundlæggende løsning er, at mange flere læger kan blive speciallæger. Det kommer til at tage tid og kræve kræfter, men nu er vi i Danmark endelig i gang med at løse manglen på cirka 2.000 speciallæger til gavn for både patienter og læger.