Gå til indhold

Digitalisering

Brug lægers arbejdskraft bedre

Sundhedsvæsenet står overfor en voksende mangel på arbejdskraft i takt med, at befolkningen bliver ældre og får flere kroniske sygdomme. Samtidig er der fart på udviklingen af sundhedsteknologi, hvor der alene på det amerikanske marked sker en fordobling af innovationen indenfor kunstig intelligens hvert andet år – en udvikling der baner vej for, at et et digitalt foregangsland som Danmark kan bruge data og ny teknologi til at forbedre kvaliteten og frigøre hænder. Der er således mange eksempler på gode effektive digitale sundhedsydelser, der kan bredes ud til at dække hele sundhedsvæsenet.

I foråret 2022 indgik et politisk flertal på Christiansborg en aftale om en sundhedsreform. På det digitale område baserer aftalen sig på elementerne i regeringens digitaliseringsstrategi om mere behandling i hjemmet og bedre adgang til patientdata. Det skal blandt andet realiseres gennem den fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Der er mange eksempler på effektive digitale sundhedsydelser, der allerede er taget i brug i dele af sundhedsvæsenet. Lægeforeningen mener, at gode og effektive digitale løsninger skal bredes ud til at dække hele sundhedsvæsenet.

For at virkeliggøre det lovede løft af digitaliseringen, er der brug for at gøre mere. Dette indspil er Lægeforeningens bidrag til at opfylde de politiske målsætninger for digitalisering i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen arbejder for:

Lægeforeningens indspil indeholder 10 konkrete forslag til, hvordan vi kan øge digitaliseringen til gavn for alle patienters sundhed.

MERE BEHANDLING I HJEMMET:

1. Sundhedsministeriet skal stå i spidsen for en tværfaglig ekspertgruppe, der skal arbejde med udbredelse af fleksible patientforløb. Arbejdsgruppen skal arbejde med systematisk etablering af udbredelse af fleksible patientforløb, hvor det giver fagligt mening uden at slække på kvaliteten og patientsikkerheden.

2. Sygehusledelserne skal i samarbejde med sygehusafdelingerne udvælge ressourcestærke patienter, som er egnet til digital hjemmebehandling.

3. Sygehusledelserne skal sikre tilbud til de mindre digitalt erfarne patienter, så de frit kan få tilbud af høj sundhedsfaglig kvalitet ved fx at kunne vælge mellem fysisk fremmøde, og videokonsultation evt. med støtte i hjemmet til at bruge den digitale løsning.

4. Kommuner, almen praksis, speciallægepraksis og sygehusafdelinger skal sikre bedre patientforløb ved hjælp af afholdelse af videokonferencer mellem lægepraksis, hospitalslæger og kommunale sygeplejersker.

BEDRE ADGANG TIL PATIENTDATA:

5. Sundhedsministeriet skal sikre, at der etableres en landsdækkende adgang til relevante patientdata fra alle dele af sundhedsvæsenet, hvor oplysningerne samles ét sted, data er let tilgængelige, overskuelige og rettet mod klinikerne – og så de kan tilgås fra personalets arbejdspladser.

6. Sundhedsstyrelsen skal nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal levere anbefalinger om de patientdata, det er relevant at dele på tværs af sektorer, dvs. på tværs af kommunernes sundhedstilbud, hospitaler og egen læge/speciallæge.

7. Regionerne skal sikre, at de digitale værktøjer, som læger får stillet til rådighed i det offentlige sundhedsvæsen, er intuitive, lette at bruge og understøtter lægens kliniske arbejde.

BEDRE BRUG AF KVALITETSDATA

8. Regionerne skal i samarbejde med RKKP (Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram) investere i datarobotter, som automatisk indsamler data fra de elektroniske patientjournaler og sikrer bedre integration med de kliniske kvalitetsdatabaser.

9. Regionerne skal i samarbejde med RKKP vurdere, hvordan kunstig intelligens kan tages i brug til at indsamle og bearbejde patientnære data med henblik på at aflaste læger, når det er forsvarligt overfor patienterne.

10. Regionerne skal i samarbejde med RKKP og sygehusledelserne sikre systematisk tilbagelevering af indsamlede kvalitetsdata til patientnære miljøer. De skal således etablere og optimere strømmen af data tilbage til de patientnære miljøer.