Gå til indhold

En uheldig start på evaluering af coronaforløbet

Af Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningens formand
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, 8. juni 2020

I disse dage arbejder et flertal uden om regeringen på at skrue en model for en ekspertudredning af coronaindsatsen sammen. Planen er, at fem eksperter fra sundheds- og samfundsfag skal gennemgå centrale dokumenter fra januar til midten af april, hvor Danmark gik fra en nedluknings- til en genåbningsfase. Det skal frem, hvem der rådgav hvem om hvad hvornår.

Umiddelbart lyder det rimeligt. Det er meget dramatisk at lukke et land ned, som vi har oplevet det, og der er tiltagende uklarhed om, på hvilket grundlag den beslutning blev taget. De seneste dages medieomtale har afdækket, at det fra start ikke har været klart, hvad der var sundhedsfaglig rådgivning, og hvad der var politik. Det går ikke. Både vi, der arbejder i sundhedsvæsenet, og borgerne bredt har krav på en ærlig varedeklaration. Vi har også krav på at finde ud af, hvorfor læger og andre sundhedsprofessionelle har skullet opleve at mangle værnemidler. Der er mange spørgsmål, som kræver svar. Af samme årsag støtter Lægeforeningen en grundig evaluering af coronaforløbet. Men ikke den model, som er i spil nu.

Det er meget ærgerligt, at vi skal opleve, at en nødvendig proces får så uheldig en start. COVID-19 er en til dels ukendt sygdom, som har kostet menneskeliv, også i Danmark. Den udfordring, som vi stadig står midt i, bør omfattes med den nødvendige alvor, og derfor er det efter Lægeforeningens opfattelse en opgave for et enigt Folketinget at igangsætte en bred og grundig evaluering. Det vil være beskæmmende, hvis et så vigtigt arbejde bliver et instrument i den rutinemæssige armlægning mellem regering og opposition.

En selvstændig pointe er også, at timingen er forkert. Vi er ikke »på den anden side«. Coronavirus er stadig en kæmpestor udfordring, som kræver både myndigheders og politikeres fulde opmærksomhed. Dertil kommer, at faktorer, som i skrivende stund er ubekendte, bør indgå i en evaluering, hvis den skal være tilstrækkeligt grundig. Eksempelvis bør man se på de afledte effekter, som coronaforløbet har for patienter med andre sygdomme. Deres mulighed for at få behandling er også berørt af de faglige og politiske valg, der er taget i forbindelse med coronaepidemien.

Befolkningen kan med rette stille krav om, at politikere og myndigheder gør alt, hvad der er muligt, for, at vi er bedre forberedt, når det næste truende virus kommer. Det kræver en proces, som er åben og har fokus på at lære af de fejl, som er begået undervejs. De er ikke begået med vilje, og de må også i et vist omfang forventes, når en ny og meget smitsom sygdom viser sig. En evaluering skal hive vigtig viden ud af fagfolk og embedsmænd, der har haft vigtige roller i at få os igennem coronakrisen. Resultatet kan kun bruges, hvis de kan tale frit i tryg forvisning om, at formålet er et oprigtigt ønske om forbedringer.
De rammer, som vi hidtil har set for udredningen, lægger desværre ikke op til det. De skitserer nærmere såkaldte parlamentariske undersøgelser, og så er det klart, at spillereglerne bliver helt anderledes. Vi vil fra lægeside have et skarpt blik på, at retssikkerheden skal være i orden. Det skal være krystalklart, hvilke konditioner man som læge udtaler sig på, og ingen skal inkriminere sig selv.

Baggrundsnotatet til den planlagte ekspertudredning, som lige nu er under forberedelse, indeholder desværre også foruroligende passager om muligheden for retslige efterspil. Hvad der præcist menes, er uklart, men det bærer ved til vores bekymring for medlemmernes retsstilling, og det bidrager på ingen måde til at sikre den nødvendige læring.

Opfordringen herfra er derfor, at Folketinget går sammen om en grundig evaluering, som kommer hele vejen rundt, når tiden er rigtig. Det vil være et stærkt signal til borgerne om, at deres sundhed og beskyttelse mod nye vira på sigt går forud for partipolitiske hensyn.