Gå til indhold

Spørgsmål & svar - Fonden for Almen Praksis (FAQ)

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om efteruddannelsesmidler, udbetaling af tilskud m.m.

Tilskud

Log på din efteruddannelseskonto her (MitID)

Du skal vælge den øverste knap "NEMLOG-IN" og herefter bekræfte, at du vil logge på som privatperson.

Når du er logget ind, har du følgende valgmuligheder:

  • Hvis du skal søge tilskud for dig selv, vælger du rubrikken Jeg er kursusdeltager 
  • Hvis du skal søge tilskud for dit personale, vælger du rubrikken Jeg ansøger om kurser for praksispersonale.
  • Du kan også søge om tilskud til studiematerialer samt se en oversigt over dine efteruddannelsesmidler og tidligere ansøgninger.

Pr. 1. juli 2023 er der nye regler for tilskud til praksispersonalets efteruddannelse. Dem kan du læse mere om her

Var du eller dit personale på et tilskudsberettiget kursus i 2022, skulle tilskuddet senest være søgt den 31. december 2023.

Det skyldes to-års-reglen, som betyder, at du skal søge tilskud i det år, kurset har været afholdt eller senest det efterfølgende år.

Har du været på et kursus i 2023, som du endnu ikke har søgt om tilskud til, har du hele 2024 til at søge.

Har du mange midler stående på din efteruddannelseskonto, risikerer du at miste midler ved årsskiftet. 

Du mister kun midler, hvis du har flere end 3 dage stående til systematisk efteruddannelse og/eller mere end 21.400 kr. til selvvalgt efteruddannelse stående, når man lægger 2023- og 2024-kontoen sammen.

Husk, at du kan vælge at bruge op til 25% af dine selvvalgte midler på studiematerialer (godkendt litteratur, opslagsværker, anatomiske modeller m.v.).

Systematiske dage:
Du har 3 systematiske dage stående på din 2023-konto og 1 systematisk dag stående på din 2024-konto, i alt 4 dage.

Ved årsskiftet lægger systemet din 2023- og 2024-konto sammen og du vil maks. kunne få overført, hvad der svarer til ét års tildeling, dvs. maks. 3 dage.

I eksemplet betyder det, at du mister 1 dag, men automatisk vil få overført 3 dage, som kommer til at stå på 2024-kontoen. Herudover vil du som tilskudsberettiget i 2025 få nye 3 dage til systematisk efteruddannelse. De 3 dage vil fremgå af din nye 2025-konto.

Selvvalgte midler:
Du har 21.400 kr. stående på din konto til selvvalgt efteruddannelse for 2023 og 5.000 kr. stående på 2024-kontoen, i alt 26.400 kr.

Ved årsskiftet lægger systemet din 2023- og 2024-konto sammen og du vil maks. kunne få overført, hvad der svarer til ét års tildeling, dvs. maks. 21.400 kr.

I eksemplet betyder det, at du mister 5.000 kr., men automatisk vil få overført 21.400 kr., som kommer til at stå på 2024-kontoen. Herudover vil du som tilskudsberettiget i 2025 få 21.400 kr. til selvvalgt efteruddannelse. De 21.400 kr. vil fremgå af din nye 2025-konto.

Klinikkens personalemidler:
Midlerne til personalets efteruddannelse følger samme regel som ovenfor. Har I overskydende stående ved årsskiftet, vil de automatisk blive overført til næste år.

Du kan få udbetalt tilskud til forskellige former for efteruddannelsesaktiviteter og studiemateriale afhængigt af, hvilke tildelinger, du har fået.

Her kan du se taksterne for tilskud

Du kan søge maks. 25% af det tildelte beløb til selvvalgt efteruddannelse. Tilskuddet fratrækkes kontoen til selvvalgt efteruddannelse.

  • Studiematerialer dækker over bøger, opslagsværker og lignende. Materialet skal opfylde kravet om at give dig ny eller opdateret viden med klinisk relevans for det daglige arbejde i praksis. Materialer beregnet til almindelig klinik- eller kontordrift kan ikke godkendes.
  • Tilskud til studiematerialer skal du søge samme sted, som når du søger om tilskud til et kursus, du har været på. Når du indtaster oplysninger på studiematerialet, får du en oversigt over godkendt materiale. Hvis materialet ikke allerede er godkendt, vil det fremgå med rød skrift og vil først skulle godkendes af en lægefaglig konsulent i  Fonden for Almen Praksis.
  • Husk altid dokumentation for studiematerialet (fx faktura, kvittering eller lign. med navn og beløbsmodtager ligesom titlerne også skal fremgå).

    Log ind på din efteruddannelseskonto og søg om tilskud til studiematerialer

Det kan skyldes, at udbyder ikke har ansøgt Fonden om at få kurset godkendt. Kontakt evt. udbyder af kurset.

Ofte vil du have modtaget en mail fra kursusudbyder, hvor de har oplyst et aktivitetsnummer, fx 2023-0000.

Du kan enten fremsøge aktiviteten via aktivitetsnummeret eller titlen. Hvis du søger på titlen, skal den skrives helt korrekt. Vær opmærksom på, at samme titel kan fremgå flere gange, da den samme aktivitet kan afholdes på forskellige lokationer og forskellige datoer.

Hvis aktiviteten ikke er forhåndsgodkendt, kan du evt. søge det individuelt godkendtLæs mere om godkendelse af aktiviteter her

Fra 1. juli 2023 gælder en ny tilskudsordning, hvor klinikken har fået tildelt kr. 5000,- pr. lægekapacitet til praksispersonalets efteruddannelse i resten af 2023.

Midlerne kan anvendes til udbetaling af følgende beløb:

  •          Kr. 2.820,- til tabt arbejdsfortjeneste
  •          Maks. kr. 3.100,- til fx kursusafgift inkl. forplejning
  •          Maks. kr. 1.500,- til transportudgifter

Der kan søges tilskud til godkendt efteruddannelse for praksispersonale med sundhedsfaglig uddannelse samt lægesekretærer, der er ansat min. 18,5 timer ugentligt. Tilskud kan ikke søges til medicinstuderende, uddannelseslæger m.v.

Midlerne kan ses i fondssystemet på kontoen ”Klinikkens personalemidler” (ligesom der er en konto til selvvalgt og systematisk efteruddannelse).

Hvordan søger man? Man søger som man plejer ved at logge ind i fondssystemet: www.plo.logbog.net

Hvem kan søge? Personalemidlerne er fælles for ydernummeret, og alle læger der besætter en kapacitet har adgang til kontoen. Saldoen på kontoen er opdateret og synlig for alle kapaciteter, men de ansøgninger, der laves for personalet, er kun synlige for den læge, der har lavet ansøgningen. Det kan derfor være en god ide at udpege én person, der foretager alle personaleansøgninger for hele klinikken. På den måde bevares overblikket ét sted.

Hvem får midler? Midlerne til personalet tildeles per ydernummer til både besatte og ubesatte kapaciteter. De tildelte midler følger samme 2 års-regel som kendes fra efteruddannelsesmidlerne, dvs. at midlerne overføres til næste år, hvis ikke de bruges i indeværende år. Hvis en læge ophører på ydernummeret, bibeholdes de tildelte midler i klinikken. Midlerne følger således ikke lægen personligt, men derimod kapaciteten på ydernummeret.

Hvad hvis tildelingen er forkert? Tildelingen er foretaget baseret på antal kapaciteter per 1. juli 2023 (hvor reglen trådte i kraft), og du kan derfor opleve, at midlerne i systemet ikke svarer til det nuværende antal kapaciteter i klinikken. I så fald er du velkommen til at kontakte os per mail, så vi kan foretage en justering.

Regions- og udbudsklinikker bedes ligeledes henvende sig til os med ønsket om en tildeling. Disse klinikker bedes udpege en kontaktperson (læge), som vil få adgang til hele klinikkens tildeling og bliver den eneste, der kan foretage ansøgningerne for personalet.

Udbetalinger til en privat konto skatteindberettes på CPR-nummer, mens udbetalinger til praksis/lægehuset skatteindberettes på CVR-nummer.

Alle udbetalinger, der indbetales på den personlige NemKonto, indberettes til skattevæsenet som B-indkomst, som er arbejdsmarkedsbidragspligtig.

Hvis du ikke ønsker at blive personligt beskattet, skal du huske at vælge din arbejdsplads, når du ansøger om tilskud.

Tal gerne med din revisor, hvis du har yderligere spørgsmål.

Vi udbetaler tilskud hver 14. dag.

Vær opmærksom på, at udbetalingsdatoen ikke er den samme som dispositionsdatoen. Midlerne står først til disposition på din konto cirka 6 dage efter selve lønkørslen er foretaget i Fonden for Almen Praksis.

  • Tilskud fra Fonden for Almen Praksis bliver udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til enten dit CPR-nummer eller din praksis’ CVR-nummer. Det er ikke muligt at få tilskuddet udbetalt til et evt. personligt CVR-nummer.
  • Tilskud til praksispersonalets efteruddannelse kan kun udbetales til CVR-nummer.
  • Som uddannelseslæge i fase 2 og 3 kan du udelukkende få udbetalt til den NemKonto, der er knyttet til lægens CPR-nummer.
  • Ved ændring af praksis' CVR-nummer skal du kontakte Fonden for Almen Praksis på euf.plo@dadl.dk. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at CVR-nummeret kun kan være det samme, som administrationsudvalget benytter til udbetaling af sygerefusion.

Lønsedlen bliver sendt til enten din private e-Boks eller klinikkens e-Boks afhængigt af, hvor du har valgt, at tilskuddet skal udbetales.

Se eksempel på lønseddel, der indeholder tilskud til praksispersonalets efteruddannelse

Se eksempel på lønseddel, der indeholder tilskud til lægens efteruddannelse

Efteruddannelseskontoen

Log ind på din efteruddannelseskonto med MitID: https://plo.logbog.net/registration/nemIdLogin.php 

Du skal vælge den øverste knap "NEMLOG-IN" og herefter bekræfte, at du vil logge på som privatperson.

Hent ovenstående som PDF

Det er muligt at udskyde træk på dine midler i op til et år. Det betyder, at hvis du ved årets udgang ikke har brugt alle dine midler, overføres de til næste år (to-års-reglen). Du kan dog maksimalt få overført 21.400 kr. årligt til selvvalgt efteruddannelse og maks. 3 dage til systematisk efteruddannelse (2024-takster).

Vær opmærksom på, at aftalen om systematisk efteruddannelse stiller krav om, at alle praktiserende læger hvert år skal deltage i 3 dages efteruddannelse inden for visse temaer.

To-års-reglen indebærer desuden, at du senest kan søge tilskud for aktiviteter afholdt i ét i år, i slutningen af det følgende år.

To-års-reglen giver gode muligheder for at planlægge efteruddannelsen og udnytte midlerne på kontoen. Der ydes derfor ikke dispensation fra to-års-reglen - hverken med begrundelse i sygdom, barsel, orlov, aflysning af kursus eller andet.

Du har ikke mulighed for at bruge dine midler på forhånd, altså bruge et efterfølgende års tildeling til aktiviteter i indeværende år.

Fondssystemet er sat sådan op, at det først trækker på de midler, du har stående på indeværende års konto. Først når du har brugt alle dine midler fra i år, trækker systemet fra sidste år.

Det gælder dog ikke for aktiviteter afholdt sidste år, disse vil kunne trækkes fra sidste års konto.

Ved årsafslutningen bliver alle dine ubrugte midler for indeværende og sidste år lagt sammen og overføres til det følgende år. Der kan dog maks. overføres kr. 21.400 årligt til selvvalgt efteruddannelse og 3 dage til systematisk efteruddannelse (2024-takster).

Du kan se en liste over de kurser, du har søgt tilskud til for både dig selv og dit personale ved at logge ind på din efteruddannelseskonto. 

På forsiden vælger du Mine ansøgninger.

Her kan du også printe en PDF med dine ansøgninger for et givent år. 

Se en oversigt over hvornår du er berettiget til efteruddannelsesmidler tildelt fra Fonden for Almen Praksis.

Som pensioneret læge er du som udgangspunkt ikke tilskudsberettiget medmindre du er ansat iht. §24.

Du mister dog ikke allerede tildelte midler med det samme, fordi du bliver pensionist.

Hvis du er blevet eller bliver pensionist i indeværende år, har du hele det år samt det efterfølgende år til at bruge dine midler. Du vil dog ikke modtage nye midler for det efterfølgende år.

For at få efteruddannelsesmidler fra os, så skal du indsende din ansættelseskontrakt til euf.plo@dadl.dk 
Hvis du er startet i løbet af året, så vil du få en forholdsmæssig tildeling. 

Når vi kommer til et nyt år, så skal du enten sende din ansættelseskontrakt igen eller bekræfte at du fortsat er ansat. Du vil med andre ord ikke automatisk få en tildeling.

Du kan læse mere her

Stikprøver og dokumentation

Når du søger om tilskud til deltagelse i kursusaktiviteter, skal du som udgangspunkt ikke dokumentere dine udgifter. Du kan dog blive udtaget til stikprøvekontrol, da 10% af alle ansøgere bliver bedt om at fremsende dokumentation, inden der sker en udbetaling. Dette er en betingelse fra revisionen, så vi kan få lov til at udbetale de resterende 90% af ansøgningerne uden nogen form for kontrol.

Har du deltaget i et selvvalgt eller systematisk kursus skal du vedhæfte:

  • Dokumentation for kursusafgift. Fx faktura hvor dit navn og beløbet fremgår.

Under Kursusafgift hører også eventuelle udgifter til forplejning eller ophold. Dvs. har du haft hotelovernatning, skal du vedhæfte faktura for denne, hvor navn, beløb og dato fremgår.

  • Eventuelt andre transportudgifter. Det kan fx være parkering, bro, tog- eller flybillet.

Kørsel i egen bil skal ikke dokumenteres.

Kursusbevis kan ikke bruges som dokumentation. Vi skal bede om faktura, hvor beløb fremgår.

Hvis du oplever problemer med at vedhæfte ovenstående til din ansøgning, kan du fremsende dokumentationen til EUF.plo@dadl.dk 

Har du deltaget i et SGE-, DGE-, eller KGE-modul skal du vedhæfte:

  • Tilskudsblanket og kopi af originalkvitteringerhvis I har haft delte udgifter til fx forplejning el. ophold. Tilskuddet skal søges under "Kursusafgift".
  • Dokumentation for eventuelt Andre transportudgifter. Det kan fx være parkering, bro, tog- eller flybillet.

Har du deltaget i et PGE-modul skal du vedhæfte:

  • Dokumentation for eventuelt Andre transportudgifter. Det kan fx være parkering, bro, tog- eller flybillet.

Kørsel i egen bil skal ikke dokumenteres.

Hvis du oplever problemer med at vedhæfte ovenstående til din ansøgning, kan du fremsende dokumentationen til EUF.plo@dadl.dk 

Hvis du har købt studiemateriale, skal du kunne vedhæfte:

  • Faktura, kvittering eller udskrift af bankoverførsel med navn og beløbsmodtager ligesom titlerne – og meget gerne også forfatter – skal fremgå tydeligt.

Hvis du oplever problemer med at vedhæfte ovenstående til din ansøgning, kan du fremsende dokumentationen til EUF.plo@dadl.dk 

Logbog

Log ind her

Du kan logge ind i Logbogen med MitID eller via dit brugernavn (som er dit medlemsnummer uden d) samt en kode, som du selv har valgt.

Har du glemt din adgangskode til logbogen, kan du selv nulstille den.
Du logger ind på Min Side på læger.dk med MitID.

For at ændre din kode til Logbogen, skal du gå ind under Personlige oplysninger og scrolle ned til bunden af siden. Du taster den nye adgangskode under Her kan du ændre din adgangskode.

Vær opmærksom på, at koden ikke må indeholde specialtegn (æ, ø, å, @, !, #... m.v.).

Hvis du fortsat ikke kan logge ind, kan du kontakte os på euf.plo@dadl.dk 

Logbogen kan give dig et overblik over din deltagelse i efteruddannelse.

Læs mere om logbogens muligheder her

Øvrige

Bliver den tilskudsberettigede læge eller et nærtstående familiemedlem til lægen syg – uanset akut eller ej – gives mulighed for at trække midler til tilskud til kursusafgift og eventuelt ikke-refunderbare transportudgifter.

Kontakt Fonden på EUF.plo@dadl.dk 

  • Er det tale om selvvalgt efteruddannelse, trækkes midlerne fra lægens egen konto i Fonden.
  • Er der tale om systematisk efteruddannelse, trækkes midlerne direkte fra Fonden, så lægen fortsat har midler til at opfylde sin forpligtigelse til at deltage i systematisk efteruddannelse.

Der gives ikke efteruddannelseshonorar fra Fonden, da man ved sygdom er dækket af Administrationsudvalgets regler om sygedagpenge.

Fonden kompenserer ikke udgifter i forbindelse med aflysning, sygdom eller lignende på praksispersonalekurser.

HUSK! Du skal altid give kursusudbyder besked om afmeldingen. Ved PLO-E-kurser skal du kontakte kursusafdelingen på kurser.plo@dadl.dk

Oplys venligst kursusnummer, navn på kursisten, kursustitel og dato.

Aflyser udbyder en aktivitet for læger dagen før (weekend og helligdag undtaget) eller senere, er det muligt at få udbetalt ½ dags efteruddannelseshonorar samt op til kr. 1.500 for transportudgifter, der ikke kan refunderes andetsteds fra.

  • Midlerne udbetales fra egne midler i Fonden.
  • Hvis der er tale om et systematisk kursus, trækkes midlerne direkte fra Fonden, så lægen fortsat har midler til at opfylde sin forpligtelse til at deltage i systematisk efteruddannelse.

Dækning af udgifter derudover er et anliggende mellem udbyder og den tilskudsberettigede læger, og Fonden indblandes ikke.

Fonden kompenserer ikke udgifter i forbindelse med aflysning, sygdom eller lignende på praksispersonalekurser.

Ved ændring af praksis' CVR-nummer skal du skrive til Fonden for Almen Praksis på euf.plo@dadl.dk 

Bemærk:

  • Vi må ikke ændre CVR til lægens eget, hvis lægen fx har sit eget firma ved siden af klinikken.
  • Vi må heller ikke ændre CVR til lægens eget, hvis lægen fx indgår i et kompagniskab og de har et fælles CVR.

Hvis vi ændrede CVR-nummeret til lægens private, ville det betyde, at al tilskud ville gå dertil - også de andre lægers tilskud. Det samme ville gælde for sygerefusion fra admininistrationsudvalget. 

Udfyld formularen her

Når vi har oprettet dig, vil du modtage en mail direkte fra systemet. Kig evt. efter den i dit spam-filter.

Der går typisk 1-2 hverdage fra vi har modtaget din anmodning til du er oprettet som bruger.

Er du uddannet facilitator, kan du bestille vores gruppebaserede moduler via de forskellige links nedenfor. Udfyld formularen alt efter om du ønsker at bestille et DGE-, KGE-, SGE- eller PGE-modul.

Husk at bestille materialet i god tid.

Bestil et DGE-modul (for læger)

Bestil et KGE-modul (for hele klinikken)

Bestil et SGE-forløb (for læger)

Bestil et PGE-modul (for personale)

Tanken med systematisk efteruddannelse er, at du sørger for at komme igennem de forskellige temaer inden for en årrække.

Hvis din efteruddannelsesgruppe vælger at gennemføre et SGE-forløb inden for et tema, som du allerede har gennemført som kursus, er det dog muligt for dig at deltage og samtidig trække på dine midler til systematisk efteruddannelse.

Læs mere om SGE-forløb her

Her kan du læse mere om systematisk efteruddanelse

Når du som læge i intro- eller hoveduddannelsesstilling er ansat i et lægedækningstruet område (LTO), vil du kunne deltage gratis på alle PLO-E kurser med en varighed af op til 2 dage. Hvordan du tilmelder dig et kursus og hvad der ellers er værd at vide om LTO, kan du læse mere om her.

Du har mulighed for at deltage i flere af PLO-E’s lægekurser, det skal dog være imens du stadig er uddannelseslæge. For at få refunderet dine udgifter skal du udfylde denne formular

Hvad kan jeg få udbetalt? Du kan læse om takster her.

PLO har valgt at omorganisere klyngemidlerne for at fritage klyngerne fra en administrativ opgave.

Hvis du har spørgsmål til omorganiseringen, så kontakt klynge-sekretariatet: 

klyngesekretariat.plo@dadl.dk eller PLO's medlemsservice: 3544 8490.

Du kan læse mere om klynger her

  • Der er stor forskel på at facilitere et SGE-forløb kontra et DGE- eller KGE-modul.

Hvis du derfor er uddannet til at facilitere SGE-forløb og gerne vil bestille et DGE- eller KGE-modul, skal du tilmelde dig et af vores gratis 4-timers facilitatorkurser. 

Du kan også spørge i din klynge, om der er en uddannet (DGE/KGE)facilitator, som vil hjælpe. Eller du kan kontakte en efteruddannelsesvejleder i din region. Vejlederen kan hjælpe med at finde en facilitator eller en gruppe, som du kan deltage i.

Se kontaktoplysninger på efteruddannelsesvejlederne her (ligger bag login).

  • PLO-E udbyder gratis 4-timers facilitatorkurser, da vi de sidste år har oplevet en overvældende interesse for den eksisterende 2-dages facilitatoruddannelse.

Læs mere og tilmeld dig her

PLO Efteruddannelse er i virkeligheden to sekretariater. Et sekretariat "ejet" af PLO, som sælger kurser, og et efteruddannelsessekretariat for Fonden for Almen Praksis.

Fonden for Almen Praksis yder tilskud til kurser fra alle udbydere; eksterne og interne. Vi må ikke forskelsbehandle PLO-E-kurser og eksterne udbyderes kurser. 

Derfor kan du fx opleve at blive udtaget til stikprøvekontrol for et PLO-E-kursus. Fonden for Almen Praksis kan ikke se, når du har betalt for et PLO-E-kursus. Derfor er vi nødt til at bede om dokumentation for kursusafgift (faktura), som er udstedt af PLO-E.

Da tilskud til efteruddannelse er offentlige midler, er vi underlagt revisionspligt.