Arbejdet i klinikken - delegation i almen praksis

Arbejdsgiveransvar

Som klinikejer og arbejdsgiver er lægen ansvarlig for at sikre rammener for personalets faglige opgaveløsning. Det gælder den konkrete tilrettelæggelse af arbejdet i form at vejledning og instrukser, som eksempel spørgeramme og visitationskriterier til lægesekretæren til brug for dialog med patienter, som henvender sig til klinikken.

Et andet forhold gælder den tidsmæssige tilrettelæggelse af arbejdet - at arbejdet planlægges, og at der afsættes rimelig tid hertil.

På det mere praktiske plan er det også klinikejerens ansvar at sikre nødvendigt udstyr og remedier til varetagelse af opgaver er tilgængelige, fx remedier til brug for sårpleje.

Endelig er det også klinikejerens ansvar løbende og overordnet at tilse, at klinikpersonalet har viden og kompetencer, som gør dem i stand til at løser deres opgaver forsvarligt, og om nødvendigt foranstalte efteruddannelse.

Brug af klinikpersonale til lægeforbeholdte opgaver

Det er forbeholdt læger at udføre en række undersøgelser/behandlinger, såkaldt lægeforbeholdt virksomhed. En lang række af de opgaver, som det i lovgivningen er fastsat er forbeholdt læger, kan varetages af klinikpersonale, dog under visse forudsætninger. Der er dog også opgaver, som en læge altid skal forestå, og som derfor ikke kan delegeres til klinikpersonale.

Det er forbeholdt læger at:

1. Udarbejde erklæringer/attester, herunder dødsattester
2. Udfærdige recepter
3. Iværksætte tvangsforanstaltninger i forhold til psykiatriske patienter og ved tvang i somatikken
4. Gennemføre operative indgreb, som er defineret ved gennembrud af hud og væv og indførelse af visse former for apparatur i de naturlige legemsåbninger, dvs. bl.a. blodprøver, prik i hud for måling af blodsukker, CRP m.v., celleskrab, podning fra fx hals og indgivelse af lægemidler, herunder vacciner og B12-vitamin. Temperaturmåling er ikke forbeholdt læger
5. Anvende receptpligtige lægemidler

For a-c gælder, at disse opgaver ikke kan delegeres til en medhjælp/klinikpersonale. Dog kan klinikpersonale godt medvirke til disse opgaver, men kan ikke selvstændigt afslutte opgaven, dvs. klinikpersonalet kan lave udkast til en recept eller bidrage med indhold til en attest, men lægen skal godkende/underskrive og tager dermed ansvar for hele indholdet.

De lægeforbeholdte undersøgelser/behandling under d kan delegeres til en medhjælp/klinikpersonale, ligesom det gælder for e. I visse tilfælde kan d og e endda finde anvendelse på samme tid, f.eks. fremfinde/anvendelse af vaccine og indgivelse heraf. 

Ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed til en medhjælp/klinikpersonale, stilles ikke krav om at medhjælpen skal være autoriseret sundhedsperson hhv. have en sundhedsfaglig uddannelse. Ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed til en medhjælp har lægen ansvaret for at sikre, at medhjælpen er kvalificeret og instrueret i opgaven samt at føre tilsyn med opgavevaretagelsen.

Medhjælpen/klinikpersonalet har på den anden side ansvaret for at sige fra overfor en opgave, de ikke føler sig kvalificeret til, samt til at holde sig inden for instruktionen. Der er således ikke noget til hinder for, at en lægesekretær f.eks. vaccinerer, men graden af instruktion og tilsyn fra lægen må forventes større end for klinikpersonale med en sundhedsfaglig uddannelse, hvor lægen kan forvente en vis viden ad uddannelsen.

Delegation til en medhjælp/klinikpersonale kan ske for en konkret patient eller for en afgrænset patientgruppe.

Ved delegation for en konkret patient vil lægen vurdere patientens behov for undersøgelse/behandling med henblik på klinikpersonalets udførelse. Det gælder f.eks. blodprøvetagning i forlængelse af en konsultation eller fremadrettede kontroller for en diabetespatient.

For delegation til en patientgruppe gælder, at lægen ikke på forhånd ser/vurderer patienten, men at klinikpersonalet med baggrund i instruktion fra lægen egenhændigt varetager undersøgelse/behandling af en defineret gruppe patienter. Dette benyttes f.eks. i mange lægeklinikker ved vaccination uden børneundersøgelse.

Der bør foreligge en skriftlig instruks, når klinikpersonale varetager undersøgelse/behandling af en patientgruppe. Instruksen skal bl.a. definere/afgrænse patientgruppen, beskrive indsatsen og i hvilke tilfælde lægen skal kontaktes, f.eks. hvis visse særlige forhold er til stede eller opstår.

Klinikpersonale og ydelser i overenskomst om almen praksis

Afsnittet ovenfor beskriver hvilke opgaver en læge kan delegere til klinikpersonale i henhold til lovgivningen, men det kan i overenskomst om almen praksis være aftalt, at bestemte ydelser sker ved en læge, selv om der ikke i ydelsen indgår lægeforbeholdt virksomhedsområde. Et eksempel på dette er samtaleterapi.

For følgende ydelser i overenskomsten, som leveres i dagtid, er der aftalt begrænsninger i forhold til arbejdsdeling mellem læge og klinikpersonale:

• Ydelse 6101 Samtaleterapi skal leveres af en læge
• Ydelse 0120 Aftalt specifik forebyggelsesindsats, populært omtalt årskontrol, skal som udgangspunkt udføres af en læge. Dette gælder dog ikke årskontroller, som leveres som led i kronikerprogrammet til patienter med diabetes type 2 og/eller KOL, hvor årskontrollen også kan udføres ved klinikpersonale, ligesom det også er tilfældet for patienter med ukompliceret hypertension, stofskiftelidelse og osteoporose.
• Ydelse 0121 Opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre kan ikke leveres af klinikpersonale.

Siden oprettet 3. november 2022