Regler for vagt og arbejdstid for ansatte i regionerne

Du skal have en plan over dit arbejde og dine fridage mindst 4 uger forud.

Ændring i planen med kortere varsel kan kun ske i ganske særlige tilfælde, fx hvis der er sygdom blandt dine kollegaer.

Varsling af ændringer i ansættelsen

Under ferie nedsættes normtimetallet med 37 timer pr. ferieuge/7,4 time pr. feriedag.

I stedet for at ændre normtimetallet kan man indregne ferien i timeopgørelsen med 37 timer pr. ferieuge/7,4 time pr. feriedag.

Ved en søgnehelligdag (en helligdag der falder på en hverdag) gør man det samme.

Ekstraarbejde kan aflønnes på forskellige måder

Arbejder du mere, end hvad der er aftalt, kan dit ekstraarbejde aflønnes enten med afsæt i overenskomstens regler eller med afsæt i aftaler, som den regionale fællestillidsrepræsentant (FTR) har indgået. 

• Overarbejde i normperioden
  Hvis du har overarbejde ved normperiodens afslutning, skal timerne ifølge overenskomsten honoreres som overarbejde. Det vil sige, enten afspadseres med antal timer tillagt 50 pct., eller udbetales med timelønnen tillagt 50 pct.
    
• Vakanceaftale
  FTR kan have indgået vakanceaftaler, hvor det er aftalt, at det er frivilligt at påtage sig ekstraarbejdet, og/eller der er aftalt en bedre honorering end overenskomstens regler om + 50 pct.
  
  
• FEA - frivilligt ekstra arbejde
  FTR kan have indgået FEA-aftaler om meraktivitet, hvor der udover frivillighed er aftalt en særlig honorering. FEA-aftaler skal godkendes af Yngre Læger centralt.

Her finder du vakance- og FEA-aftaler 

Spørg din tillidsrepræsentant eller log ind på Min side for at se, hvilke vakance- og FEA-aftaler, der gælder på din afdeling. 

Hvis du, fx på grund af sygdom, får pålagt en ekstra tjeneste, så skal du have et tillæg for manglende varsel, hvis visse betingelser er opfyldt.

Hvis ekstratjenesten er i tilslutning til en planlagt tjeneste, så skal du have det lille varslingstillæg, hvis du får mindre end 72 timers varsel, og hvis ekstratjenesten er på mere end 3 timer. Det kan fx være, hvis du, pga. sygdom eller en planlagt operation trækker ud, må blive på arbejde mere end 3 timer efter, du skulle have haft fri.

Hvis ekstratjenesten ikke er en tilslutning til en planlagt tjeneste, så skal du honoreres for de planlagte timer. dog minimum for 6 timer, og du skal have det store varslingstillæg, hvis ekstratjenesten bliver varslet mindre end 72 timer før. 

Se varslingstillæg i løntabellerne for ansatte i regionerne

Varsling af ændringer i ansættelsen

Der er i overenskomsten forskellige tjenesteformer, som indregnes i normtiden i de 37 timer på forskellige måder.

Normaltjeneste er typisk en dagtjeneste. Timerne i en normaltjeneste indregnes 1:1 i normtimerne.

En normaltjeneste kan være fra 6 timer og op til 13 timer.

En normaltjeneste/dagtjeneste skal starte mellem kl. 06 og kl. 12.

Hvis du har vagt på tjenestestedet, så opholder du dig på hospitalet, og hele vagten indgår i normtimerne 1:1 uanset hvor meget, du arbejder i vagten.

En vagt på tjenestestedet kan være ned til 6 timer og op til 24 timer. Hvis vagten er i tilslutning til en weekend, kan vagten være op til 25 timer.

Hvis du har vagt på tjenestestedet efter kl. 23, så har du ret til et vagtværelse.

Hvis du har vagt uden for tjenestestedet, så kan du opholde dig hjemme eller et andet sted, men du skal kunne møde i løbet af 30 minutter.

En vagt uden for tjenestestedet skal altid forudgås af min. 6 timers tilstedeværelse - enten som normaltjeneste eller som vagt på tjenestestedet.

Vagt uden for tjenestestedet inkl. den forudgående tjeneste kan maksimalt være på 24 timer – 25 timer hvis den er i tilslutning til en weekend.

Vagten indgår i normtimerne med 1/3 time pr. times rådighed. Arbejdsgiven kan vælge at udbetale rådigheden med 1/3 timeløn pr. times rådighed i stedet for at indregne timerne i normtiden.

Det effektive arbejde i rådigheden indgår 1:1 i normtimeopgørelsen. Det effektive arbejde opgøres pr. påbegyndt time.

Dit ansættelsesforhold kan omfatte flere geografiske tjenestesteder.

Betingelserne for at have en ansættelse med flere tjenestesteder fremgår af § 3 stk. 3- 6 i overenskomsten.

Betingelserne er:

• Tjenestestederne skal fremgå af ansættelsesbreve, og det skal fremgå, hvad der er hovedtjenestestedet. Hovedtjenestestedet er det sted, hvor du har dagtjeneste i hovedparten af arbejdstiden. Omfanget af arbejdet ved de flere tjenesteder og de faglige og ledelsesmæssige referencelinjer skal fremgå af stillingsbeskrivelsen.
   
• Hvis der sker ændringer vedrørende tjenestestederne, så skal det varsles med 3 måneder.
   
• Hvis du har vagt på flere tjenestesteder og ikke er afdelingslæge, så kan du kun have vagt på et andet tjenestested, hvis du også har dagtjeneste på tjenestestedet. Hvis du har vagt på flere tjenestesteder, så skal der være en supplerende vagtordning, så du ikke skal give fremmøde flere steder på en gang.
    
• Hvis du er afdelingslæge og har vagt på flere tjenestesteder, så skal det aftales lokalt, hvordan vagten varetages. Det samme gælder, hvis du har vagt et sted, hvor du ikke har dagtjeneste.
    
• Hvis du har flere tjenestesteder og har længere transport til de andre tjenestesteder end til hovedtjenestestedet, så skal den ekstra tid honoreres som overarbejde eller indregnes i arbejdstiden. Derudover skal du have  befordringsgodtgørelse for den ekstra transport.

En vagt må højst være belastet i 13 timer eksklusiv overlap - 16 timer, hvis der er aftalt en nedsættelse af hviletiden.

Det gælder både for vagter på tjenestestedet og vagter uden for tjenestestedet. Hvis vagten er for belastet til at kunne holdes som en døgnvagt, så må den deles, så en læge har 1. skift om dagen, og en anden læge har 2. skiftet om aftenen/natten.

Hvis vagten tilrettelægges som en 2-skiftet tjeneste, så skal 2. skift tilrettelægges, så lægen i tidsrummet 20-08 maksimalt er belastet i 3/4 af tiden.

Hvis det, efter forhandlinger, ikke lykkes at få vagtbelastningen ned på 3/4 i tidsrummet 20-08, så kan den 2. skiftede tjeneste i stedet tilrettelægges sådan, at det enkelte skift har en varighed på op til 13 timer inkl. overlap.

I den situation er det kun tjenesten efter kl. 21, der højst kan pålægges hvert 6. døgn, mens tjenesten i 1. skiftet ikke medregnes i vagthyppigheden, selvom det strækker sig ud over kl. 18.

Lægerne, der varetager en sådan vagt, vil få et tillæg for både 1. skift og 2. skift. Tillæggets størrelse afhænger af, om det er afdelingslæger eller andre yngre læger, der indgår i vagten.

Se tillæg i løntabellerne for ansatte i regionerne

Der er forskellige situationer, hvor der har brug for at opgøre det effektive arbejde i vagten:

• Vagt uden for tjenestestedet – hvad er den gns. belastning, der skal honoreres for?
• Døgnvagter – er belastningen på maksimalt 13/16 timer, hvis ikke skal vagten deles?
• Vagt på tjenestestedet (aften- og nattevagt) - kan belastningsreglerne om 13 timers belastning og højst belastning i 3/4 af tiden i tidsrummet 20-08 overholdes?

Uanset hvad baggrunden er, så opgøres vagtbelastningen på samme måde.

Arbejdet regnes fra, at man bliver tilkaldt til, at arbejdet er afsluttet. Arbejdet opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for den samme time ikke medregnes. Telefonopkald opgøres og indregnes svarende til den faktiske belastning, hvor der skal tages hensyn til telefonopkaldenes længde, tidspunkter på døgnet, antal og afledte aktiviteter.

Det er din tillidsrepræsentant, som sørger for at lave vagtopgørelse. 

Se vejledning og hent skemaer til brug for vagtopgørelse: 

Vagtopgørelse og vagtbelastning

Der er i overenskomsten fastsat regler for, hvor hyppig du som yngre læge kan pålægges tjeneste efter kl. 18.

Hyppigheden opgøres som et gns. over normperioden, og den afhænger af, hvilken type tjeneste, du har:

• Normaltjeneste eller vagt på tjenestestedet efter kl. 18 - højst hver 6. døgn i gns.
• Vagt uden for tjenestesteder efter kl. 18 - højst hver 3. døgn i gns.
• Kombination af vagt uden for tjenestestedet og normaltjeneste/vagt på tjenestestedet - højst hvert 5. døgn i gns.

Ferieperioder indgår ikke i vagthyppigheden. Hvis du fx har 3 ugers ferie i en normperiode på 14 uger, så skal vagthyppigheden opgøres som et gns. i de resterende 11 uger.

Reglerne om vagthyppighed skal sikre, at du som yngre læge har en vis del af din arbejdstid i dagarbejdstiden samt, at du ikke har en urimelig vagtbelastning. Derfor er der også en bestemmelse om, at vagtarbejdet normalt fordeles ligeligt mellem vagtlagets læger.

Se Vagthjulet

I en ekstraordinær situation fx, hvor arbejdsgiveren kan dokumentere, at der ikke er ansøgere til de opslåede stillinger, kan du få pålagt vagter/tjenester hyppigere end hver 6. eller hver 5. døgn i gns.

For at sikre dagtiden i den situation skal timerne efter kl. 18 i de for hyppige vagter udbetales som overarbejde og må ikke indregnes i normtiden – heller ikke selvom det betyder, at du får et normtimeunderskud.

Både i overenskomsten og i Arbejdsmiljøloven er der regler for hvor meget frihed, der skal være mellem 2 arbejdsperioder (hviletid), og hvor mange fridage man skal have, samt hvordan de skal placeres (fridøgn).

Hviletid
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal man have 11 timers hvile mellem 2 døgns hovedarbejder.

En arbejdsperiode kan være op til 24 timer (25 timer for vagter, der støder op til en weekend).

Bestyrelsen har givet de regionale fællestillidsrepræsentanter bemyndigelse til at aftale, at hviletiden nedsættes fra 11 til 8 timer.

Bestyrelsen anbefaler, at man kun aftaler dispensation fra de 11 timers hviletid, hvis alle lægerne i vagtlaget er enige, og det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

En døgnvagt kan maksimalt være belastet i 13 timer i gns.

Hvis man har aftalt at nedsætte hviletiden fra 11 til 8 timer, kan døgnvagten i stedet være belastet i 16 timer i gennemsnit.

Se mere: 

Bestyrelsens bemyndigelse og anbefaling til de regionale FTR'ere (PDF)

Forslag til lokalaftale / dispensation vedr. hviletid og fridøgn - juni 2023 (word)

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal man have et ugentligt fridøgn i hver periode på 7 kalenderdøgn.

Fridøgnet skal være på mindst 35 timer (24 timer + hviletiden på 11 timer).

Hvis der er lavet aftale om at nedsætte hviletiden til 8 timer, skal fridøgnet være på mindst 32 timer.

Bestyrelsen har givet de regionale fællestillidsrepræsetanter bemyndigelse til at aftale, at der kan være op til 11 døgn imellem de 2 fridøgn.

Se mere: 

Bestyrelsens bemyndigelse og anbefaling til de regionale FTR'ere (PDF)

Forslag til lokalaftale / dispensation vedr. hviletid og fridøgn - juni 2023 (word)

Ifølge overenskomsten har man ret til 2 ugentlige fridage, som normalt er lørdag-søndag. Hvis man er på arbejde lørdag eller søndag, skal man have en anden fridag i stedet. Hvis de 2 fridage ligger samlet, skal de være på mindst 55 timer. Er de placeret enkeltvis, skal de være på mindst 35 eller 32 timer afhængig af, om der er lavet aftale om nedsættelse af hviletiden.

Man kan normalt kun have tjeneste hver anden weekend som et gns. over en normperiode.

Hvis man er på arbejde en søndag, skal man have en fridag på en hverdag i den følgende uge.