Gå til indhold

Regler for tjenestefrihed og mødegodtgørelse for dig, der er aktiv i Yngre Læger

Her kan du søge Yngre Læger om lønkompensation og dækning af rejseudgifter - se hvilke regler, der gælder hvornår. Husk at ansøge din arbejdsplads om tjenestefri.

Mange medlemmer af Yngre Læger vil gerne være med til at præge foreningen og deltager aktivt i det organisatoriske arbejde.

Yngre Læger dækker dine rejseudgifter, når du: 

  • Deltager i TR og FTR-kurser 
  • Deltager i repræsentantskabsmøde
  • Deltager udvalgsmøder (inkl. GYL)
  • Er medlem af et af de regionale Yngre Lægeråds forretningsudvalg 

Log ind på Min Side og klik på ’Mødegodtgørelse’ for at få dækket dine rejseudgifter (fx togbilletter). Kørsel i egen bil refunderes efter statens højeste takst. Husk at uploade fotos af bilag for udgifter. 

Tjenestefri og lønkompensation - se reglerne her:

Som tillidsvalgt har du ret til tjenestefri med løn ved deltagelse i TR/FTR-kurser. 

Ansøg din arbejdsplads om tjenestefri med løn

Inden du deltager i kurser i Yngre Læger, skal du ansøge om tjenestefri med løn via lønkontoret på din arbejdsplads.

Får du afslag på tjenestefri med løn, skal du orientere din Yngre Lægerådsforperson eller Yngre Lægers sekretariat om det.

Din arbejdsplads får din lønudgift refunderet ved at sende en regning til Yngre Læger.

Hvis du er TR/FTR/suppleant

Deltager du i et repræsentantskabsmøde, og er du TR/FTR/suppleant, har du ret til tjenestefri med løn. 

Ansøg din arbejdsplads om tjenestefri med løn

Inden du deltager repræsentantskabsmøde i Yngre Læger, skal du ansøge om tjenestefri med løn via lønkontoret på din arbejdsplads.

Får du afslag på tjenestefri med løn, skal du orientere din Yngre Lægerådsforperson eller Yngre Lægers sekretariat om det.

Din arbejdsplads får din lønudgift refunderet ved at sende en regning til Yngre Læger.

Hvis du ikke er TR/FTR/suppleant

Din arbejdsplads kan vælge at give dig tjenestefri, dog uden løn. Du har nemlig ikke automatisk ret til at få fri fra arbejde for at deltage i repræsentantskabsmøde, medmindre du også samtidig er TR/FTR/suppleant.

Søg om tjenestefri via lønkontoret

Du skal ansøge om tjenestefri (uden løn) via lønkontoret på din arbejdsplads, inden du deltager i møder i Yngre Læger.

Søg Yngre Læger om lønkompensation 

Har din arbejdsplads givet dig fri uden løn, kan du søge Yngre Læger om lønkompensation ved at logge ind på Min Side og klikke på ’Mødegodtgørelse’.

Lægemødet

Vær opmærksom på, at Yngre Læger ikke yder lønkompensation, hvis du deltager i Lægemødet.   

Søg om tjenestefri via lønkontoret

Ansøg om tjenestefri (uden løn) via lønkontoret på din arbejdsplads, inden du deltager i udvalgsmøder i Yngre Læger.

Søg Yngre Læger om lønkompensation 

Har din arbejdsplads givet dig fri uden løn, kan du søge Yngre Læger om lønkompensation ved at logge ind på Min Side og klikke på ’Mødegodtgørelse’.

Du har mulighed for at få dækket max. 2 dages lønkompensation om året pr. udvalg. Angiv om du ønsker ½ dagstakst (aftenmøde) eller heldagstakst (heldagsmøde og internater).

Særligt for GYL 

Som medlem af GYL kan du kun søge lønkompensation for de 2 møder, som ligger dagen før Yngre Lægers repræsentantskabsmøder. 

Søg om tjenestefri via lønkontoret

Ansøg om tjenestefri (uden løn) via lønkontoret på din arbejdsplads, inden du deltager i møder i Yngre Læger.

Søg Yngre Læger om lønkompensation

Alle fra de regionale forretningsudvalg kan søge om lønkompensation i forbindelse med:  

  • Heldags- og halvdagsmøder mellem forretningsudvalgene for Yngre Lægerådene og Yngre Lægers bestyrelse
  • Repræsentantskabsmøder i Yngre Læger

Du søger Yngre Læger om lønkompensation ved at logge ind på Min Side og klikke på ’Mødegodtgørelse’.

Honorar

Vær opmærksom på, at der er vedtaget en særlig honorarordning for de regionale forretningsudvalg. 

Honorar til regionernes forretningsudvalg