Yngre Læger mener: Sundhedsvæsnets økonomi skal styrkes
Sundhedsvæsnets drift er – trods akutpakke og sundhedspakke – fortsat underfinansieret og bærer præg af usammenhængende indgreb fra regeringen. Yngre Læger mener, at sundhedsvæsnets økonomi bør vokse med to pct. om året.
I Økonomiaftalen for 2024 i regionerne er der fortsat manglende finansiering til driften til sygehusene. Det betyder, at der i en tid med store ventelisteudfordringer, presset arbejdsmiljø og manglende kapacitet nu skal gennemføres besparelser på sygehusene.
Det fjerner grundlaget for at foretage de nødvendige økonomiske investeringer, så der reelt kan stås imod i forhold til både den demografiske udvikling og udviklingen i nye behandlinger og medicin mv.
Behov for to pct. stigninger årligt
På baggrund af en analyse, som VIVE har foretaget for Lægeforeningen, mener Yngre Læger, at der er brug for minimum to pct. stigninger årligt i sundhedsvæsnets økonomi, hvis vi skal kunne følge med både befolkningsudviklingen og velstandsudviklingen.
Undgå ugennemtænkte besparelser på administration
Det er godt, at regeringen anerkender, at arbejdsmiljø og arbejdsvilkår har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Indsatsen bør dog ikke kobles med ønsket om en besparelse på tre milliarder kroner på kommunernes og regionernes administration frem mod 2030, som det fremgår af regeringsgrundlaget.
Yngre Læger deler ambitionerne om at fjerne unødigt bureaukrati, og at ressourcerne bruges, hvor der er størst behov. Men besparelser i størrelsesordenen tre milliarder kroner vil umuligt kunne gennemføres uden nedskæringer på helt nødvendige administrative funktioner i kommuner og regioner.
En besparelse på administrationen må forventes dels at medføre merarbejde til det kliniske personale, og dels en forringelse i kvaliteten pga. manglende administrativ faglighed.
Undgå puljefinansiering af længerevarende indsatser
Længerevarende indsatser inden for sundheds-, social- og ældreområdet m.v. bør ikke finansieres med puljemidler. Det gør værdifulde indsatser sårbare ved hver finanslov, og det kan ramme især sårbare borgergrupper, når puljemidlerne udløber uden kobling til, om indsatsen har god effekt.
Sygehusvæsenet skal ikke kun måles på aktivitet og produktivitet
Ifølge Sundhedsministeriets 'Eftersyn af sygehusvæsenet er produktiviteten faldet fra 2019 til 2022 samtidig med, at antallet af ansatte er steget.
Sundheds- og Indenrigsministeriet: Eftersyn af sundhedsvæsnet - januar 2023 (PDF)
Men det er misforstået kun at måle sygehusvæsenet på, hvor mange patienter de kan behandle på kortest mulig tid, eller hvor stor produktionsværdien er – særligt i en tid med kriseberedskab pga. covid-19. Der skal være tid og plads i behandlingen til patientinddragelse og opmærksomhed på særlige behov for at modvirke den stigende ulighed i sundhed.
Yngre Læger presser Christiansborg for en styrket økonomi
Yngre Læger presser regeringen og Folketinget for at styrke økonomien i sundhedsvæsnet på møder med sundhedsministeren og sundhedsordførerne og i den offentlige debat.