Gå til indhold

TR for yngre læger i regionerne

Få overblik over dine opgaver, funktionsbeskrivelse og samarbejdspartnere som tillidsrepræsentant for yngre læger ansat i regionerne.

Som nyvalgt tillidsrepræsentant (TR) er der mange ting, du skal sætte dig ind i, så kontakt dem, der kan hjælpe dig.

Som TR er dine samarbejdspartnere typisk: 

  • Ledelsen
  • Andre tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanten
  • Det regionale Yngre Lægeråd
  • Øvrige samarbejdsorganer på arbejdspladsen - herunder MED-udvalget - hvor du kan få indflydelse

Den tidligere TR kan give dig overblik over lokale aftaler, mødereferater eller verserende sager, som du bør kende til.

I det lokale Yngre Lægeråd kan du bl.a. høre, hvad der rør sig lokalt og udveksle erfaringer med andre tillidsrepræsentanter.

Kontakt også Yngre Lægers regionale sekretariat og hør, hvad de tilbyder af hjælp, kurser og arrangementer. 

Særligt tilbud for akutafdelinger
TR på en akutafdeling?
Er du TR på en akutafdeling, kan du kontakte Yngre Læger og bede om en workshop, som afholdes af en task-force bestående af en yngre læge og en sekretariatsmedarbejder. 
  
Formålet med workshoppen er at bidrage til at komme nogle af de særlige udfordringer, der måtte være på de respektive akutmodtagelser, til livs.
  
Task-forcen rykker ud til akutafdelinger i hele landet. Workshoppen varer 2,5-3 timer og foregår lokalt på afdelingen.
  
Kontakt Yngre Læger for at høre, om tilbuddet er relevant for jeres akutafdeling.