Gå til indhold

Helga Schultz genvalgt som forperson for Yngre Læger

Nyhed Yngre Læger

På Yngre Lægers repræsentantskabsmøde onsdag den 30. november 2022 er Helga Schultz blevet genvalgt som forperson for Yngre Læger. Samtidig har bestyrelsen fået tre nye medlemmer.

Helga Schultz har været formand for Yngre Læger de sidste fire år. Hun blev uddannet læge i 2004 og ved siden af sit formandsvirke er hun hoveduddannelseslæge i onkologi på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Yngre Lægers repræsentantskab vedtog samtidig, at titlerne i Yngre Lægers bestyrelse og regionale formandsskaber fremover bliver kønsneutrale. Helga Schultz har derfor fremadrettet titlen som forperson.

Nye medlemmer af Yngre Lægers bestyrelse

I henhold til vedtægterne er hele Yngre Lægers bestyrelse på valg hvert andet år, hvilket er i år.

Bestyrelsen er glade for at kunne byde velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer:

  • Sanne Marie Thysen
  • Jannik Wheler
  • Kristine Søgaard Dahl
Yngre Lægers nyvalgte bestyrelse umiddelbart efter repræsentantskabsmødet den 30. november 2022.

Yngre Lægers bestyrelse består herefter af:

  • Helga Schultz, forperson. Genvalgt
  • Wendy Sophie Schou. Genvalgt
  • Christina Neergaard Pedersen. Genvalgt.
  • Sara Radl Hensel. Genvalgt.
  • Søren Niemi Helsøgens bestyrelse. Genvalgt.
  • Kasper Sinding. Genvalgt.
  • Sanne Marie Thysen. Nyvalgt.
  • Jannik Wheler . Nyvalgt.
  • Kristine Søgaard Dahl, Nyvalgt.

Yngre Lægers bestyrelse er valgt for en periode på to år og vil på det førstkommende møde konstituere sig og herunder vælge en næstforperson.

Lægerne Cæcilie Trier Sønderskov, Jesper Brink Svendsen og Jonas Olsen stillede ikke op til genvalg af bestyrelsen og træder dermed ud af Yngre Lægers bestyrelse.