Barselscafe - København

Kursus Yngre Læger

Formålet med barselscafeen er at skabe et rum for læger på barsel, hvor der er mulighed for at tale om andet end bleer, babymos og barnevogne. Hovedvægten vil ligge på muligheden for sparring med hinanden, bl.a. på baggrund af forskellige oplæg målrettet karrieren fremover.

Personlig trivsel og balance

På denne barselscafé arbejder vi med din trivsel i dit liv og arbejdsliv. Vi arbejder med spørgsmålene: Hvordan hænger dit privatliv sammen med dit arbejdsliv? Får du prioriteret dig selv - ud over din familie? Og hvordan får du mere balance og trivsel ind i din hverdag? Vi vil kigge nærmere på, hvad der skaber trivsel og hvordan, du bedst muligt finder balance i en travl hverdag.

Der veksles mellem oplæg og øvelser med rig mulighed for at gå på opdagelse i egne ønsker, personlige prioriteringer og tanker for fremtiden.

Workshoppen ledes af Erhvervspsykolog Elisabeth Ungar (Cand.Psych.Aut), som har specialiseret sig i personlig trivsel og drivkraft i arbejdslivet gennem individuelle samtaler og workshops.

Emne: Personlig trivsel og balance
Tidspunkt: Onsdag den 13. juni 2023 kl.10.00 til kl. 13.00 
Sted: Domus Medica, Kristaniagade 12, 2100 København Ø
Pris: 100 kr. 

Der vil blive serveret kaffe og the samt en sandwich.

Tilmelding administreres efter først til mølle princippet. Der er plads til 20 voksne, og naturligvis babyer.
 

Har du spørgsmål i forbindelse med din barsel, så kontakt Yngre Lægers medlemsservice 3544 8100 eller yl@dadl.dk