Gå til indhold

Rollen som UKYL - København

Kursus Lægeforeningen

OBS: Der er venteliste til kurset, men der er et kursus magen til i Kolding d. 20/11-2023. Du kan se mere her: Rollen som UKYL - Kolding (laeger.dk)
 

På dette kursus får du som deltager input til og drøfter forudsætninger for at kunne fungere som UKYL, og du vil kunne tilegne dig strategier til udfyldelse af rollen.

Som UKYL, uddannelseskoordinerende yngre læge, har du et medansvar på din afdeling i forhold til at sikre kvalitet i tilrettelæggelsen af uddannelse og et godt uddannelsesmiljø. Du samarbejder med både afdelingsledelsen, den uddannelsesansvarlige overlæge, vejledere og TR. Men der findes ingen one-size-fits-all for UKYL’er, og rollen samt opgaverne kan variere fra afdeling til afdeling. Så hvordan får du afdækket din rolle, dvs. hvilke opgaver, du forventes at løse, og hvilket ansvar har du? Hvordan navigerer du i din organisation og sikrer dig råderum til at udføre dine opgaver?

Disse og andre forhold omkring UKYL-rollen stiller vi skarpt på i løbet af dette kursus. Vi kommer ind på følgende emner:

  • Opbygning af den lægelige videreuddannelse og UKYL’ens position
  • Definition af opgaver og ansvar
  • Gennemslagskraft, legitimitet og råderum, herunder samarbejde med UAO
  • Det gode uddannelsesmiljø – hvem, hvad, hvordan og hvorfor?
  • Hvad skal der til for at sikre uddannelse i hverdagen?
  • Dokumentation og kvalitetssikring, herunder overlevering fra UKYL til UKYL

Kurset er struktureret efter ”før, under og efter”. Du får derfor tilsendt en lille forberedende opgave inden kursets start, og på kurset arbejder vi aktivt med, hvad du helt konkret kan arbejde videre med efter kurset for UKYL.
 

Undervisningsform

Undervisningen vil være en blanding af oplæg og gruppearbejde. Der vil være god mulighed for diskussion med både undervisere og kolleger undervejs.
 

Undervisere på kurset

Kristine Sarauw Lundsgaard, PhD, Sektionschef, CAMES Herlev

Anita Sørensen, MLP, Chef for lægelig videreuddannelse,  Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
 

Lokation

Vær opmærksom på kurset ikke afholdes i Lægeforeningens hus, Domus Medica, men derimod på Pilestræde 61, 1112 København K.