Gå til indhold

Online-kursus: Vælg Klogt - Lær om kloge valg i sundhedsvæsenet

Kursus Yngre Læger

Lær om, hvordan Vælg Klogt kan bidrage til at reducere defensiv medicin og spild, og hvordan det hænger sammen med patientinddragelse, patientklager og lægers arbejdsglæde.

En OECD-rapport fra 2017 viste, at ca. 20 procent af alle procedurer og behandlinger i sundhedsvæsnet er spild - og i værste fald skadeligt for patienter. Dét kan gøres bedre ved at vælge klogt.

’Vælg Klogt’ er den danske udgave af den internationale organisation Choosing Wisely - en solid, evidensbaseret indsats for at nedbringe unødig behandling af patienter til gavn for kvalitet og arbejdsmiljø. 

På kurset får du:

  • Præsenteret evidensen bag Vælg Klogt-paradigmet.
  • Viden om, hvordan Vælg Klogt kan bidrage til at reducere defensiv medicin og spild samt øge den patientoplevede og behandlingsmæssige kvalitet.
  • Indsigt i sammenhængen mellem Vælg Klogt og patientinddragelse, patientklager og lægers arbejdsglæde.
  • Ideer til, hvordan du lokalt kan starte aktiviteter på din egen afdeling.

Efter kurset får du adgang til netværk, sparring og støtte i Vælg Klogt-organisationen, og du får titel af Vælg Klogt-ambassadør.

Målgruppe 
Alle medlemmer af Yngre Læger

Undervisere

  • Overlæge Susanne Axelsen, formand for LVS og leder af Vælg Klogt
  • Direktør Lizzi Kraup Jakobsen, Styrelsen for Patientklager
  • Christina Neergaard Pedersen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg og speciallæge i pædiatri
  • Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Regionshospitalet Horsens

Form
Kurset består af oplæg fra underviserne samt individuel refleksion.

Dine egne erfaringer indgår som en del af kurset.    

Program 
Du får tilsendt Zoom-link og endeligt program dagen før kurset.