Jørgen Skadborg: Den personlige relation mellem læge og patient er uvurderlig

Tale ved åbning af Lægedage 2021, ved PLO's formand Jørgen Skadborg:

Kære alle sammen,

“Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.” Således indledte statsminister Mette Frederiksen det historiske pressemøde den 11. marts 2020.

Jeg kan berolige jer alle sammen med, at det, jeg vil sige denne eftermiddag, ikke vil få nær samme konsekvenser for alle danskere. Men det, jeg vil tale om – det har allerede stor betydning for patienterne, for praktiserende læger og for hele samfundet. 

Først vil jeg dog begynde med at byde jer alle sammen, læger og personale, velkommen til Lægedage. Det er godt at se jer igen, sådan som mennesker er beregnet på at blive set: Ikke som små, todimensionelle hoveder på en skærm, men som levende væsener i fuld vigør. For én af konsekvenserne sidste år var desværre, at vi ikke kunne mødes fysisk til Lægedage. 

En særlig velkomst skal lyde til vores sundhedsminister. Tak, Magnus, fordi du midt i en travl tid, hvor COVID-19 desværre igen er blevet en samfundskritisk sygdom, holder fast i traditionen og afser tid til denne åbning. 

Også et stort velkommen til repræsentanter for regionerne, kommunerne, patientforeninger og andre faglige organisationer. 

Og endelig velkommen til vores gode kolleger fra den øvrige Lægeforening.

For fire år siden fejrede vi, at PLO har eksisteret i 50 år. I år fejrer vi – med et års forsinkelse – at DSAM har eksisteret i 50 år.

Ligesom praktiserende læger ikke kan undvære et stærkt PLO, kan vi heller ikke undvære et stærkt videnskabeligt selskab, som kan tale den almenmedicinske sag, og som der står respekt om overalt i sundhedsvæsenet.  

DSAM har for nylig, sammen med sine nordiske søsterorganisationer, defineret syv kerneværdier for almen praksis. Den første af disse syv kerneværdier er kontinuitet i relationen mellem læge og patient. 

Og netop kontinuitet har temmelig meget at gøre med det overordnede tema for dette års Lægedage, som er: ”Almen praksis som en helhed – som team kan vi løfte mere – Det gør en forskel at vi kender hinanden og hinandens styrker”. 

Almen praksis er i stadig udvikling og forandring. Antallet af soloklinikker falder, stadig flere læger går sammen i kompagniskaber med stadig flere ansatte. Bare siden OK18 trådte i kraft, er antallet af ansatte i vores klinikker steget med 8 procent.

Det er en god udvikling. Vi praktiserende læger er meget, meget glade for vores dygtige praksispersonale. 

Men udviklingen kræver nytænkning i forhold til opgavefordeling og udnyttelse af kompetencer og ressourcer. Vi skal gøre os umage med at bevare vores kerneværdi om kontinuitet og personligt kendskab til vores patienter, samtidig med at vi uddelegerer stadig flere opgaver.

Den personlige relation mellem læge og patient er uvurderlig. Og det i en sådan grad, at man kan undres over, hvorfor den ikke værdsættes af hele samfundet. Der er jo ingen tvivl om, at vores stamkunder, de sygeste og de mest sårbare blandt vores patienter, faktisk værdsætter den. 

Inden for almen praksis ser vi konstruktioner vinde frem, hvor klinikker drives med korttidsansatte vikarlæger og for stor ”fortynding” af adgang til lægen ved, at der i for høj grad anvendes andre faggrupper. 

Hertil ser vi sundhedspolitiske aktører italesætte mere bekvem tilgængelighed som en kvalitet, der er vigtigere end det personlige kendskab mellem læge og patient.

Det burde give anledning til stor bekymring, men ofte oplever vi, at vores advarsler mødes med en slående imitation af de tre, små vise aber: Ikke se, ikke høre, ikke tale. 

Og det på trods af, at en stor norsk undersøgelse i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift for nylig kunne dokumentere, hvad vi praktiserende læger altid har vidst: At den langvarige, personlige relation mellem læge og patient har en stor, positiv effekt på folkesundheden. 

Tallene taler deres eget, tydelige sprog: Patienter med samme læge i mere end 15 år har 25 procent lavere dødelighed i forhold til patienter, som kun har haft deres praktiserende læge i et år. Deres brug af vagtlæger er 30 procent lavere. Og antallet af akutte indlæggelser er 28 procent lavere. 

Det er bemærkelsesværdigt, at effekten ser ud til at slå igennem allerede efter et par års læge-patient-relation.

At underkende denne enorme gevinst for folkesundhed for at løse kortsigtede, politiske udfordringer svarer til at betegne COVID-19 som en ‘lille forkølelse’. 

Der er ikke én løsning på, hvordan vi skal arbejde med at sikre kontinuiteten i almen praksis. Hver enkelt klinik er unik. Men det er vigtigt, at vi i fællesskab inspirerer hinanden til, hvordan vi kan holde vores kerneværdi om kontinuitet og personlig relation til vores patienter i hævd.  

For én ting skal der ikke herske tvivl om: Alle vores patienter skal opleve, at de stadig har deres egen faste læge, som de kender og stoler på. 

Lad os benytte samværet her i lokalet og under resten af Lægedage til at reflektere over, hvordan vi – hver for sig og sammen - kan bevare og styrke denne kerneværdi i vores fag. 

Med de ord vil jeg ønske jer alle sammen nogle rigtig gode og udbytterige Lægedage – og så vil jeg give ordet til sundhedsminister Magnus Heunicke.