Lægeforeningen: 100 mio. kroner skal styrke forskning i psykisk sygdom hvert år til 2030
Patienterne har brug for, at der kommer et langt bedre vidensgrundlag for behandlingerne i psykiatrien, som man ser det på det somatiske område. Og ny viden kommer ikke patienterne til gavn hurtigt nok. Derfor er der brug for at booste forskningen i psykiatriske behandlinger. Lægeforeningen foreslår derfor at afsætte en pulje på 100 mio. kr. årligt frem mod 2030 til at styrke forskning i psykisk sygdom og arbejdet med kvalitet i psykiatrien. Det sker som en del af Lægeforeningens udspil om, hvad regeringen bør tage med i den kommende tiårsplan for psykiatri.
Forskningen på det psykiatriske område halter i Danmark. Det gælder især forskning i, hvilke metoder der virker bedst til at behandle mennesker med psykiske lidelser. Men også implementeringen af forskningen i behandlingsmetoder, der kan komme patienterne til gavn, fungerer dårligt.
Tilbagemeldingerne fra læger, der arbejder i psykiatrien, er klare. Flere end 8 ud af 10 læger svarede i Lægeforeningens survey om psykiatrien i 2020, at der mangler tilstrækkelig forskning om virksomme behandlingsmetoder for nogle psykiske lidelser. Næsten 6 ud af 10 læger pegede på, at der går for lang tid fra forskningsresultater foreligger, til de omsættes til kliniske retningslinjer, som kan bruges i behandlingen.
Den kliniske forskning er nødlidende
Lægeforeningen finder det stærkt kritisabelt og helt uforståeligt, at forskningen i psykiske lidelser forsømmes af politikerne.
“Den store udfordring er, at forskerne ikke kan skaffe tilstrækkeligt med ressourcer til deres projekter og til at få resultaterne omsat til konkrete behandlinger. Især den kliniske forskning inden for psykiatrien er nødlidende. Det går jo ud over mennesker med psykiske lidelser, som ender med ikke at kunne få den mest optimale behandling” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Det offentlige må sikre finansiering
Lægeforeningen foreslår derfor, at regeringen i sin kommende tiårsplan prioriterer forskningen i psykiatri ved at afsætte 100 mio. kr. årligt frem mod 2030 i en national forskningspulje til kliniknær, psykiatrisk forskning, kvalitetsarbejde og udvikling af patientbehandlingen inden for udvalgte sygdomsområder. Midlerne kan for eksempel uddeles af Den Frie Forskningsfond.
“Klinisk forskning tager tid, er omkostningstung og kan være yderst vanskelig at gennemføre – også i psykiatrien. Og der mangler forskning, som man ikke kan forvente, at private virksomheder har interesser i at investere i – såsom relationsbehandling og terapi. Her må det offentlige træde til og sikre finansieringen, siger Camilla Noelle Rathcke.
Konkret foreslår Lægeforeningen, at regeringen i dialog med de faglige miljøer bør udpege sygdomsområder i psykiatrien med særligt stort behov for ny viden. Til de områder skal så tilføres ressourcer, så de kan udvikle og implementere en styrket, evidensbaseret behandling.