Gå til indhold

Læger frygter, at nye regler for arbejdsskadeerstatning efter COVID-19 ikke er gode nok

Nyhed Lægeforeningen

Lægeforeningen er ikke overbevist om, at en ny vejledning fra Arbejdstilsynet om arbejdsskadeerstatning efter COVID-19 er gode nok. Formand Andreas Rudkjøbing opfordrer regeringen til at sikre, at læger og andre sundhedsprofessionelle får en fair mulighed for arbejdsskadeerstatning.

Efter pres fra bl.a. Lægeforeningen er Arbejdstilsynet kommet med en ny vejledning om reglerne for arbejdsskadeerstatning til medarbejdere, som er smittet med COVID-19 på deres arbejde. Men Lægeforeningen stiller sig skeptisk over for, om den vil sikre læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre grupper tilstrækkeligt gode betingelser for erstatning.


”Vi anerkender, at det er sket forbedringer i forhold til tidligere, og at regeringen har taget vores henvendelse alvorligt og strakt sig langt inden for den nuværende lovgivning.  Men på grund af sygdommens karakter er vi desværre ikke overbevist om, at det er tilstrækkeligt”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.


Han peger på, at der er mange aspekter af COVID-19, som der mangler viden om. Det er en helt ny sygdom, som kun har været kendt i få uger i Danmark, og der er endnu begrænset viden om følgeskader. Dertil kommer, at Corona er et uhyre smitsomt virus. Alt i alt er der tale om et helt andet sygdomsbillede, end man normalt håndterer i arbejdsskadesager.


”Sundhedsvæsenets medarbejdere befinder sig i en udsat situation med mange ubekendte, som vi ser på med stor alvor. Hvis ikke arbejdsskadesystemet er klart i denne situation, så øger det usikkerheden overfor hvordan man er stillet arbejdsmæssigt i fremtiden, og om ens familie også bliver ramt”, siger Andreas Rudkjøbing.


Lægeforeningen mener ikke, at vejledningen går langt nok i at begrænse bevisbyrden, når det handler om at beskytte læger og andre sundhedspersoner, som ikke er udsat for smitte dagligt, men ’kun’ sporadisk.


”Det er vigtigt at huske, at man kan møde smitte overalt i sundhedsvæsenet. Det gælder ikke kun på bestemte sygehusafdelinger, men også andre steder på hospitalerne, i almen praksis og speciallægepraksis og i forbindelse med hjemmebesøg eller i andre lægefunktioner ude i samfundet.  Det skal reglerne naturligvis tage højde for, men desværre er det ikke tilfældet”, siger Andreas Rudkjøbing.


Lægeforeningen er heller ikke tilfreds med ordlyden i de bestemmelser, som omhandler muligheden for at få erstatning for COVID-19, hvis man har haft en forudgående sygdom. COVID-19 slår særligt igennem hos mennesker, som i forvejen slås med andre ret udbredte helbredsproblemer som diabetes, for højt blodtryk, astma mv.


”Ofte er der tale om kolleger, som varetager deres arbejde helt på linje med andre. Vi er foruroligede over, at den nye vejledning ikke tager højde for deres særlige forhold, men netop lægger op til, at erstatning skal kunne nedsættes ”, siger Andreas Rudkjøbing.


Lovændring kan være nødvendig


Lægeforeningen henvendte sig den 30. marts i år til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen om behovet for at justere de daværende regler for arbejdsskadeerstatning efter alvorlig sygdom, varige mén eller død som følge af COVID-19. 


”Ministeren har givet udtryk for, at man ikke skal være bekymret for at gå på arbejde. I lyset af det, håber vi på en dialog med ham, om det reelt er muligt inden for lovens rammer at tilpasse Arbejdstilsynets vejledning til de behov, som den nye virkelighed i sundhedsvæsenet kræver. Er det ikke tilfældet, så vil vi opfordre til, at regeringen gennemfører de nødvendige lovændringer så hurtigt som muligt”, siger Andreas Rudkjøbing.


Lægeforeningen foreslog i sin henvendelse til ministeren i marts, at regeringen gennemfører en særlovgivning. Det kunne f.eks. være en lovændring for dækning af COVID-19-skader, der indebærer såkaldt omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det er arbejdsskademyndigheden, der skal løfte beviset, hvis der er tvivl om, hvorvidt skaden skyldes andre forhold end arbejdet.


”Det er en model, som vi meget gerne vil diskutere med beskæftigelsesministeren. Vi lægger stor vægt på, at læger og andre, som pådrager sig alvorlig sygdom, eller mén, fordi de passer deres arbejde, ikke skal gennemgå et ofte langt juridisk tovtrækkeri om erstatning. Det samme gælder for de pårørende i tilfælde af dødsfald”, siger Andreas Rudkjøbing.


Lægeforeningen opfordrer aktuelt sine medlemmer til at sikre sig ved, at COVID-19 anmeldes som arbejdsskade.