Gå til indhold

Mine nytårsønsker til et presset sundhedsvæsen i 2022

Nyhed PLO

Kronik: Det var en stor skuffelse, at Mette Frederiksen i sin nytårstale endnu engang udskød forhandlingerne om en sundhedsreform. Sundhedsvæsenet og ældreplejen kan, i den udformning det har nu, ikke magte mere. Alt brænder, fra kommunernes hjemmepleje til almen praksis og sygehusene, og regeringen handler ikke. Det er kritisabelt, skriver formand for PLO-Syddanmark Birgitte Ries Møller i Avisen Danmark. 

Af Birgitte Ries Møller, formand for de praktiserende læger (PLO) i Region Syddanmark


”Når krybben er tom, så bides hestene,” siger man. Systemet er allerede stødt ind i muren med afvisning af henvisninger, som jo reelt er afvisning af patienter i kød og blod, som vi praktiserende læger beder om hjælp til. Afskaffelsen af udredningsgarantier er endnu en ting, der presser de øvrige dele af sundhedsvæsenet, da der jo også her er en lidende patient i den anden ende.


Kapaciteten er brugt op såvel i almen praksis som på sygehusene. Nærhospitaler løser desværre intet. Hvilke læger og sygeplejersker skal arbejde der? Vi er jo kun de samme læger og sygeplejersker, der højest kan omplaceres.  Der er ikke nogen nye at tage af. Det er kejserens nye klæder.


Udbygningen af almen praksis, som har været lovet, og som der er lavet flere visionspapirer om, er ikke ført ud i livet, og den manglende rettidighed kan mærkes nu. Det bliver sværere at være patient, når kapaciteten helt fra plejen til udredning og behandling er for lille.


Sundhedsopgaver bør løses dér, hvor det giver mest mening og værdi for patienten. Kontrol er godt, men tillid er bedre. Det bør gennemsyre hele sundhedsvæsenet ikke kun det kommunale område, som lovet af statsministeren. Vi bør erkende, at det kommunale område, der hører under sociallovgivningen, stiller forhindringer i vejen for udveksling af sundhedsoplysninger, især på børne- ungeområdet, hvor kommunikationen halter meget. Forældrene forventer, vi praktiserende læger får besked. Selv om forældrene giver samtykke, sker det ikke.


Det er dejligt, hvis sosu’en får mulighed for at bruge tid på det, der er vigtigt for det enkelte menneske. At frafalde dokumentationskrav vil frigøre resourccer. Beslutninger bør generelt træffes så tæt på den enkelte borger, som beslutningen vedrører, som muligt.  


Kommunernes akutsygeplejesker må inddrages, før læger kontaktes. Så meget som muligt bør afklares, før lægen kontaktes, eller der trykkes 112. Forkert brug af 112 er omfattende, og det bunder ikke i andet end utryghed, manglende uddannelse og forkerte arbejdsgange. Fra sosu’erne hører vi: ”Hvis vi ikke ringer 112, får vi en tilsynssag.” På den måde har Styrelsen for Patientklager medvirket til megen utryghed og merarbejde i sundhedsvæsenet. 


Sund fornuft skal tilbage i systemet. Der er ikke brug for hjertestartere på plejehjemmene i dag. Beboerne er meget dårlige, når de flytter ind. Gennemsnitlig restlevetid på plejehjem er kort - ca. to år. De år skal nydes med samvær med familien og samvær med dejligt omsorgsfuldt personale - gerne pædagoger og andet uddannet personale. Det giver diversitet i synet på det enkelte menneske. De sidste år skal ikke bruges som svingdørspatienter på specialiserede sygehuse, der ikke duer til de gamle.


Samtidig skal de gamle ikke ses af yngste og mest uerfarne læge, for så ender det med en genindlæggelse. Alle ældre bør ses af en geriater, inden de udskrives. Alternativt bør der foreligge en plan for opfølgning og koordination i et geriatrisk ambulatorium.


Vi kan sammen gøre det meget bedre, hvis vi vel at mærke tør og vil. Vi skal turde stole på hinandens fagligheder og være bedre til at bruge hinanden uanset uddannelse.


Vi skal fremover ikke lave dobbeltudredninger, og vi skal have større adgang til kontakt til hinanden. Specialistrådgivning bør gå begge veje. Den praktiserende læge er specialist i sine egne patienter og familiens ønsker. Vi kan konsulteres omkring vores patient ved uafklarede spørgsmål.  Vi skal tage det samarbejdende sundhedsvæsen alvorligt. Vi skal ville det.


De praktiserende læger bør have garanti for adgang til almindelig udredning af patienter inden for kortere tid. Ecco, røntgen, ultralyd, CT- og MR-scanninger laves før eller siden, såfremt der er behov for det. Mit største nytårsønske er, at man giver almen praksis meget bedre adgang til billeddiagnostik i 2022, så vi kan få vores patienter hurtigere udredt. Vi svigter ikke jeres tillid. Vi skal ikke belaste en ortopædkirurg eller en anden speciallæge unødigt. Billederne kan ses af speciallæge i udlandet, hvis vi mangler radiologer.


Lad os i 2022 kunne afslutte flere patienter direkte fra almen praksis. Vi mangler blot et par redskaber i værktøjskassen.


Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark, som vi alle sammen kan være stolte over. Men uden reformer brænder det hele sammen. Der er så meget, vi kan gøre bedre.



Ovenstående blev bragt i Avisen Danmark den 18. januar 2022