Ny akutplan er en god start, men løser ikke den grundlæggende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet
Manglen på sundhedsprofessionelle stikker dybt, og det resulterer blandt andet i lange ventelister for patienterne. Derfor er det nødvendigt at finde løsninger på både den korte og den lange bane, som kan afhjælpe den store mangel på speciallæger og andre sundhedspersoner, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. Hun kvitterer for, at regeringens akutpakke e ser på flere samtidige, akutte løsninger.
”Der er gode takter i akutpakken. Det er positivt, at den nye aftale prioriterer at afhjælpe manglen på den nødvendige arbejdskraft i sundhedsvæsenet via flere tiltag. Fx ved at forlænge t behandlingsgarantien og tage et opgør med unødvendigt bureaukrati for udenlandsk uddannede læger tæller på plussiden. Begge dele vil være til gavn for patienterne,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke
”At forlænge behandlingsgarantien til 60 dage vil betyde, at det faglige råderum for læger bliver større, så det i højere grad bliver muligt at prioritere de mest syge patienter først. Samtidig vil en strømlinet godkendelsesproces for udenlandsk uddannede læger være en stor fordel. Læger, som kan og vil arbejde i Danmark, venter i dag i årevis på langsommeligt bureaukrati. Det er godt, at regeringen tager et opgør med det,” siger Camilla Rathcke og fortsætter:
”Der lægges også op til, at administrative medarbejdere i højere grad skal aflaste det sundhedsfaglige personales opgaver med det administrative arbejde. Det er positivt, men det kan undre, at regionerne ikke tidligere har taget skridt for at sikre, at de forskellige fagligheder bruger deres tid på det, de er uddannet til,” siger Camilla Rathcke.
Det er også positivt, at der hvert kvartal skal gøres status over arbejdet med akutplanen – det er et arbejde, som Lægeforeningen vil følge tæt.
Alle læger skal kunne blive speciallæger og dermed gavne patienterne
Hun minder dog om, at de nye tiltag i akutplanen ikke løser den grundlæggende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Det gælder både speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og mange andre. At videreuddanne flere læger til speciallæger var ikke en del af regeringens akutpakke, men det er nødvendigt, hvis vi de kommende mange år skal kunne tilbyde specialiseret behandling til alle patienter med behov for det, påpeger Camilla Rathcke.
”Det tager flere år at videreuddanne sig fra læge til at være speciallæge, og da vi i Danmark hvert år videreuddanner omtrent 200 for få, er det nødvendigt at skrue op for antallet nu. Manglen på speciallæger kan ikke løses med et snuptag, men læger har patientkontakt allerede fra det øjeblik, de sætter foden på et hospital eller i praksis lige efter endt universitetsuddannelse og i det videre forløb under og efter færdiggørelsen af speciallægeuddannelsen. Derfor skal alle de læger, som uddannes fra universiteterne, sikres mulighed for at blive speciallæger til gavn for patienterne,” siger Lægeforeningens formand.
Meget mere prioritering i sundhedsvæsenet
Samtidig er der brug for en række initiativer, som skal forhindre, at problemerne i sundhedsvæsenet vokser sig endnu større. Lægeforeningen har selv taget initiativ til Sundhedssektorens Prioriteringsråd for at tage hul på de svære, men nødvendige diskussioner om, hvordan man bruger arbejdskraften bedre i sundhedssektoren. På rådets møder skal emner som digitalisering og forebyggende tiltag, der kan mindske pres på sundhedsvæsenet blandt andet behandles som mulige veje til at frigive ressourcer i det pressede sundhedsvæsen.
”Men det er også vigtigt, at regeringen vedblivende forventningsafstemmer med befolkningen, for der er desværre ikke noget quickfix på den udvikling, som vi ser ind i. Der vil være brug for en åben og tydelig prioritering af, hvad sundhedsvæsenet vil kunne og skal tilbyde sine stadig flere patienter. De læger og andre sundhedspersoner, som vi har i sundhedsvæsenet, må ikke sande til i opgaver, som ikke er nødvendige,” siger Camilla Rathcke.
Ifølge nye aftale skal udvikling, forskning og ph.d.-arbejde i en periode kunne vige for det kliniske arbejde, hvor muligt. Det stiller Lægeforeningen sig skeptisk:
”Det er forståeligt, at man i aftalen kan ønske ’alle mand på dæk’, men det er vigtigt at understrege, at forskning er afgørende for den løbende udvikling af nye og eksisterende behandlingsmuligheder til gavn for patienterne, og derfor ikke ønskværdig at ’sætte på hold’. Derudover er det vigtigt at huske, at lægers forskning, herunder deres løn, imens de forsker, ofte er finansieret af andre end regionerne, hvorfor de ikke uden videre kan forventes at blive en del af det kliniske patientnære arbejde. Derfor er det også tvivlsomt, hvad effekten er af dette tiltag, ”siger formand, Camilla Rathcke.