Gå til indhold

Nyt tilbud til dig som er ny eller kommende speciallæge

Nyhed Yngre Læger

Som noget helt nyt arrangerer Yngre Læger en række møder for dig, der snart bliver speciallæge eller som allerede er speciallæge. Her kan man som speciallæge blive klædt på til sin nye rolle og få viden om løn til speciallæger, muligheder for karriere, MUS, efteruddannelse, medlemstilbud og meget mere. Møderne kommer til at foregå på Zoom i alle 5 regioner.

Christina Neergaard Pedersen, der er afdelingslæge og forperson for Speciallægeudvalget, fortæller, at Yngre Læger har et stort ønske om at klæde speciallægerne så godt på som muligt til overgangen fra uddannelseslæge til speciallæge:

”Som uddannelseslæge har ens karriere og lønudvikling i grove træk været planlagt fra første dag og kører næsten efter et skema. Som speciallæge er der ikke de samme rammer for fx efteruddannelse og udviklingen af løn. Vi vil som fagforening meget gerne være med at til at skubbe på for, at speciallægernes faglige og lønmæssige udvikling ikke stagnerer, for det er ingen tjent med – hverken lægerne eller patienterne. Så det har vi en stor opmærksomhed på som fagforening”, siger Christina Neergaard Pedersen, der er afdelingslæge og forperson for Speciallægeudvalget i Yngre Læger

Speciallægernes interesser skal plejes og passes

Speciallæge-gruppen i Yngre Læger tæller i dag ca. 4000 læger og gruppen er helt afgørende for, at sundhedsvæsenet kan hænge sammen. Derfor skal gruppens faglige og lønmæssige interesser også plejes og passes, siger hun:

”På velkomstmøderne giver vi nogle redskaber og en indsigt i, hvordan man selv kan handle som speciallæge. Udover møderne kører Yngre Læger også sideløbende et politisk fokus, der handler om at forbedre speciallægernes rammer som gruppe. Vi har bl.a. oprettet et nyt Speciallægeudvalg, der lige nu arbejder med en undersøgelse om speciallægernes arbejdsliv og udfordringer. Med de resultater, der er i undersøgelsen, kommer vi til at gå i dialog med arbejdsgiver om speciallægernes rammer i fremtiden,” slutter Christina Neergaard Pedersen.

Møderne holdes i alle fem regioner og du kan tilmelde dig, hvor du vil

Velkomstmøderne foregår i alle fem regioner og afholdes på Zoom, så alle kan være med. Du kan som speciallæge tilmelde dig, hvor det passer dig bedst. Møderne er for dig, der nærmer dig afslutningen af din hoveduddannelse og for dig, der for nylig har opnået din autorisation som speciallæge. Som speciallæge i almen praksis eller i som ansat i staten er du også velkommen på møderne.

Se program for velkomstmøderne og tilmeld dig her