Overlæger har stort efterslæb på efteruddannelse

Tallene viser en svag forbedring i adgangen til efteruddannelse, men samlet set kan der konstateres en dalende aktivitet i form af antal uddannelsesdage pr. overlæge i forhold til niveauet før Covid-19. Og det bekymrer Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen:

”Efteruddannelse er afgørende for, at alle landets 6.600 overlæger holder sig fagligt opdaterede og dermed er rustede til at sikre patienterne adgang til de nyeste og bedste behandlingstilbud. Samtidig aftalte vi med regionerne ved OK21, at efteruddannelse er en ret og pligt for alle overlæger på landets sygehuse. Derfor er det stærkt bekymrende, at hver tredje overlæge ikke fik nogen efteruddannelse sidste år,” siger Susanne Wammen.

Overlægeforeningen gennemfører hvert år en efteruddannelsesenquete, og den viste i 2020 et dramatisk fald i søgningen til efteruddannelse. 43 pct. af overlægerne fik ingen efteruddannelse sammenlignet med 14,5 pct. året før. Og over 18 pct. måtte nøjes med 1-2 dage mod knap 10 pct. året før.

Overlægernes overenskomst har længe givet ret til 10 dages efteruddannelse årligt, og denne adgang blev ved OK21 yderligere understreget ved at slå fast, at alle overlæger har ”ret og pligt” til efteruddannelse. Derfor forventer Susanne Wammen, at regionerne og sygehusledelserne vil intensivere indsatsen for at sikre adgangen:

”Sygehusene og medarbejderne var maksimalt pressede under Corona-pandemien i 2020 og helt frem til foråret 2021. Derefter kom sygeplejersker-strejken og den efterfølgende personaleflugt på mange afdelinger. Det har ført til en uholdbar situation, hvor færre medarbejdere oven i de normale opgaver skal indhente store pukler af ventelistepatienter. Men det nytter ikke, at sygehusene år efter år undlader at holde kernemedarbejderne fagligt opdaterede, og derfor må og skal vi sikre en markant kursændring nu,” siger hun.

For at rette op på udviklingen aftalte regionerne og Overlægeforeningen ved ok21, at alle overlæger skal have en uddannelsesplan.