Gå til indhold

Robust sundhedsvæsen? Start med arbejdsmiljøet

Nyhed Yngre Læger

”Vi ved ikke så meget om, hvad der virker for at skabe et godt arbejdsmiljø”.

Sådan sagde Danske Regioners nyvalgte formand, Anders Kühnau, for nyligt i Ugeskrift for Læger.

Det både undrer og bekymrer mig. For udfordringerne med lægers og andre sundhedsansattes arbejdsmiljø er ganske godt belyst. Både i forhold til, hvordan arbejdsmiljøet er belastet, og hvad der skal til for at forbedre det.

Det er ganske veldokumenteret, at et godt arbejdsmiljø ikke kun har en række positive elementer for den, der oplever det. Et godt arbejdsmiljø for lægerne har også en række positive effekter for patienter og pårørende, og for sundhedsvæsenet som helhed. En undersøgelse fra Yngre Læger har blandt andet vist, at behandlingskvaliteten og patientsikkerheden vurderes signifikant dårligere af læger, når lægen samtidig oplever at have et dårligt arbejdsmiljø. Over halvdelen af de læger, der oplever et dårligt arbejdsmiljø, er i høj eller meget høj grad påvirket af arbejdsrelateret stress i dagligdagen.

Det er derfor indiskutabelt, at arbejdsmiljøet skal i fokus, hvis vi skal sikre en bedre rekruttering til sundhedsvæsenet og et bedre sundhedsvæsen for alle.

Travlhed, indflydelse, anerkendelse og mulighed for (efter)uddannelse og supervision er oplagte steder at starte, hvis vi skal sikre et bedre arbejdsmiljø blandt lægerne.

Næsten halvdelen af lægerne i Yngre Lægers undersøgelse oplever i høj eller meget høj grad, at arbejdstempoet er for højt. Og kun hver 5. læge oplever, at bemandingen passer til antallet og typen af arbejdsopgaverne. 6 ud af 10 må ofte skære i deres pauser for at nå opgaverne og mange siger, at de er nødt til at arbejde over for at indfri forventningerne på deres arbejde. Sådan så tallene ud inden coronapandemien, og intet taler for, at det er blevet bedre. Snarere tværtimod.

Der er med andre ord nok at tage fat på.

Hvis vi skal sikre et godt arbejdsmiljø, handler det først og fremmest om, at man som læge – i lighed med andre sundhedsprofessionelle – skal opleve, at man har tid til den kerneopgave, man er ansat til at udføre. Og her er udfordringen i dag, at antallet af opgaver er steget langt mere end antallet af ansatte, så der stort set ingen buffer er. Coronapandemien har for alvor vist det, men situationen med for mange opgaver til for få ansatte var tydelig allerede inden pandemien, hvor overbelægning, ventetider og arbejdsdage uden tid til spisepauser også dengang var hverdag. Den manglende tid gør det blot endnu mere tydeligt, at der er behov for en klar prioritering. Både lægefagligt i hverdagen, men også politisk. Hvad kan borgerne forvente at møde i sundhedsvæsenet? Det nytter ikke at diktere en udrednings- og behandlingsgaranti, hvis den ikke bliver fulgt op med ressourcer, så den kan løftes. Der må en forventningsafstemning til mellem det politikerne lover, det patienterne forventer og det, sundhedsvæsenet reelt kan levere. Forsøger man som læge konstant at få umulige ender til at mødes – med overbookede ambulatorier, hvor man er bagud hele dagen, lange operationsdage og stuegang med alt for mange patienter til hver læge, går det så kraftigt ud over arbejdsmiljøet, at for mange knækker under presset.

Et andet element, der skal til, hvis arbejdsmiljøet skal forbedres, er at sikre, at de ansatte har indflydelse og modtager anerkendelse. Det handler om mulighed for indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og på opgaverne og om anerkendelse af medarbejdere for deres faglige kunnen og af dem som gode kolleger og medarbejdere. Det betyder blandt andet, at der skal være ordentlige forhold, at vagtplanlægningen er forudsigelig, og at man kan regne med den, så man som ansat også kan få sit privatliv til at hænge sammen. Et godt arbejdsmiljø betyder også, at der bliver sat tid af til supervision og uddannelse – også i en travl hverdag. Ansvaret for at det sker ligger hos ledelserne.

Arbejdsmiljøet er derfor alfa og omega, hvis vi skal sikre det robuste sundhedsvæsen, som det politiske Danmark taler så meget om. Derfor bør hele diskussionen om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljøet være selvskrevet til at indgå i den kommende Robusthedskommissions arbejde. For et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv.

(Debatindlæg af Helga Schultz, bragt i Altinget den 27. april 2022)