Gå til indhold

Desirée og Niels Ydes fond - Gæstelejlighed i Sydfrankrig

Formål
Opholdet skal gøre det muligt for dig at færdiggøre en oversigtsartikel til en disputats, ph.d.-afhandling, kapitel i lærebog, el.lign. inden for lægevidenskab.

Du kan søge fonden løbende om et vederlagsfrit ophold af to ugers varighed i en lejlighed i Golfe Juan, en by ved Middelhavet nær Cannes. Lejligheden er fuldt udstyret til ophold af fire personer.

Der kan søges om ophold i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025. Ansøgninger om ophold i månederne januar, februar, november og december vil blive prioriteret højt. Der startes med uge 1-2, så du kan søge 1-2, 3-4, 5-6 etc. - startende med en ulige uge. 

Du er selv ansvarlig for at få fri på det tidspunkt, du skal bruge lejligheden.

Sådan søger du fonden 
Ansøgning om ophold i gæstelejlighed skal ske inden 1. oktober 2024 ved udfyldelse af dette ansøgningsskema for 2025 som sendes til bs.sekr@aumento.dk. Kun personer, der får tildelt ophold i lejligheden, vil modtage svar. Ophold er fortrinsvis for personer, der ikke kom afsted i 2020 og 2021 som følge af corona. 

Det materiale, som du skal have klar er:
Et curriculum vitae på maks. 1 A4-side. En kort redegørelse på maks. 1 A4-side med baggrunden for det arbejde, som udføres under opholdet. Det kan f.eks. være en liste over antagne artikler til disputatsen, et resumé over ph.d.-projektet eller et brev fra forlag, som opfordrer ansøgeren til at skrive et kapitel i en lærebog. Har du spørgsmål, kan du kontakte Birgitte Stenbjerre på bs@aumento.dk.

Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgninger er 1. oktober 2024 for ophold i 2025.
Hvis du ikke har hørt fra Birgitte Stenbjerre inden 15. december, har du ikke fået et ophold.