Gå til indhold

Når du skal holde fest

Er du medlem af Lægeforeningen og ønsker at holde fest i Domus Medica, tilbyder vi en totalløsning med både mad, vin og betjening.

Festens forløb
Fester kan afholdes mellem kl. 17.30-02.00.

Arrangementer i Domus Medica slutter senest kl. 02.00, hvor de sidste gæster forlader huset.

Natmad serveres senest kl. 01.30.

Musikken slukkes senest kl. 01.30.

Baren tømmes kl. 01.45.

Gaver pakkes sammen og tages med inden kl. 02.00. Eventuelle medbragte varer eller udstyr kan afhentes mandag formiddag under eget ansvar, idet de ikke er dækket af vores forsikring.

Mad
Gastronomien i Domus Medica er Nordisk/fransk orienteret. Al mad portionsanrettes, der tilbydes ikke buffetserveringer.

Køkkenet i Domus Medica indkøber økologisk og har pt. den officielle økologiske spisemærke i bronze.

Domus Medica er åben for fester fredage og lørdage.

Der tilbydes en fast kuvertpakke, hvori følgende indgår:

- Planlægningsmøde og projektafvikling af det ønskede arrangement
- Klargøring, afvikling og oprydning
- Velkomstdrink
- 3-retters menu - serveret
- Hjemmebagt brød og smør
- Sodavand og isvand ad libitum fra ankomst til slut
- Vin ad libitum under middagen
- Flaskeøl ad libitum under middagen
- Kaffe og te
- Små chokolader til kaffen

Tilkøb
Derudover kan der suppleres med forskellige ting:

- Appetizers til velkomstdrinken
- 2. servering af hovedret kan tilkøbes
- Natmad til sidst på aftenen
- Barsnacks til de våde varer
- Drinks, cocktailbar eller fadølsanlæg
- Blomsterdekorationer

Arrangementstyper
Du kan afholde bryllup, barnedåb, konfirmation m.m. og forskellige former for receptioner i Domus Medica.

Kontakt os for forslag.

Lokaleleje
Lokaleleje af selskabslokalerne i Domus Medica er som følger:

kr. 2.000 for arrangementer op til 5 timers varighed. Gæsteankomst fra kl. 17:00 tidligst
kr. 4.000 for arrangementer over 5 timers varighed. Gæsteankomst fra kl. 17:00 tidligst
kr. 3.500 for obligatorisk rengøring
Ønskes tidligere ankomst end kl. 17:00 – afregnes der kr. 1.000 for hver time, indtil kl. 17:00

Opdækning
Der dækkes op med hvide duge, hvide servietter og hvide stearinlys.

Opdækning foregår ved runde borde. Der kan maksimum være 10 runde borde i salen med 9 personer om hvert bord. Der kan højst være 90 personer.

Praktisk
Selskaber i Domus Medica skal være på minimum 30 gæster – ved færre personer skal dette aftales nærmere.

Oprydning og rengøring er inkluderet i prisen.

Domus Medica er røgfri.

Adgang til Domus Medica foregår via hovedindgangen ved Kristianiagade 12. Der er mulighed for adgang med barnevogne og kørestole ved hjælp af udendørs lift og indendørs elevator imellem etagerne.

Sådan bestiller du
Ønsker du at holde fest i Domus Medica, skal du sende os en uforpligtende forespørgsel via den elektroniske formular via nedenstående link. Når vi har modtaget din henvendelse, kontakter vi dig for at tale nærmere om arrangementet.

Send forespørgsel her (Kræver login)

En reservation er gældende, når Domus Medica bekræfter modtagelsen af reservationen.

Endeligt antal til arrangementet skal være Domus Medica i hænde senest 6 hverdage før arrangementets start.

For børn under 12 år, der spiser en særskilt børnemenu, opkræves halv pris af den aftalte kuvertpris. 
 

Regler for afbestilling

En reservation kan frit afbestilles op til 30 dage før arrangementets planlagte start.

Hvis en reservation annulleres mindre end 30 dage før arrangementets planlagte start, opkræves der et afbestillingsgebyr på 1.000 kr.

Med 6 dage til arrangementets planlagte afviklingsdato vil bestillingen være bindende.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende forespørgsel. Priser oplyses ved henvendelse. Vi er åbne for dialog om skræddersyede arrangementer.