Gå til indhold

FPL Sjælland: Steno Diabetes Center Sjælland - Få et indblik i fremtidens diabetesbehandling

UDBYDER Lægeforeningen

Det er med stor glæde, at vi inviterer dig til et eksklusivt besøg på Steno Diabetes Center Sjælland, beliggende i de nyrenoverede og historiske rammer på Holbæk Sygehus. Steno Diabetes Center Sjælland blev indviet i september 2024 og danner nu rammen om en ambitiøs og moderne tilgang til diabetesbehandling. Centret samarbejder tæt med de endokrinologiske, kardiologiske og nefrologiske afdelinger, og fungerer som regionalt udviklingscenter i Region Sjælland. 

Eftermiddagen begynder med en velkomst og en introduktion til Steno Diabetes Center Sjælland, hvor vi får indblik i centrets vision og arbejde. Herefter følger en rundvisning i de nyrenoverede faciliteter, hvor vi får mulighed for at opleve rammerne for den moderne diabetesbehandling på tæt hold.

Programmet byder desuden på en række spændende faglige oplæg, som sætter fokus på fremtidens diabetesteknologi, de nyeste trends inden for diabetesbehandling samt håndtering af patienter med dobbeltdiagnose.

Undervejs vil der være kaffe, te, kage, frugt og vand, som vi nyder i fællesskab.

Oplægsholdere:
Andreas Rudkøbing, Centerdirektør, Speciallæge Ph.d. M.Sc.
Louise Voldby, Stabschef 
Abdellatif Aharaz, Centerchef og ledende overlæge i endokrinologi, Ph.d.

Tilmelding til arrangementet: Senest den 1. sept. 2025 og sker efter først til mølle-princippet. 
Efter tilmelding modtager du en bekræftelse på din deltagelse. Kommer du på venteliste, kontakter vi dig hvis der bliver ledige pladser.

Deltagelse er gratis for FPL-medlemmer af Lægeforeningen Sjælland.

Vi glæder os til at se dig til en spændende og lærerig eftermiddag i selskab med kolleger og eksperter på området.

Med venlig hilsen

Jette Nielsen
På vegne af bestyrelsen
Foreningen af Pensionerede Læger
Lægeforeningen Sjælland