Livestream: Personlig medicin: Hvad kan vi i dag, og hvad kan vi om lidt?
Personlig medicin er ikke længere en vision for fremtiden, men hvor står vi egentlig i dag? Og hvad betyder udviklingen konkret for dig og dine patienter? Til dette arrangement får du et aktuelt overblik over området og de næste realistiske skridt v. professor i personlig medicin, Sisse Rye Ostrowski.
Du får konkrete eksempler på, hvor potentialet allerede er tydeligt, og vi drøfter, hvordan sundhedsdata og avancerede teknologier kan bruges mere systematisk i klinikken. Samtidig ser vi på de barrierer og kompetencebehov, der følger med udviklingen, samt de etiske og samfundsmæssige perspektiver.
Du møder:
- Sisse Rye Ostrowski, professor, overlæge, forskningsleder, ph.d., dr.med. studieleder, Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Kan du ikke se med 20. oktober kl. 17? Tilmeld dig alligevel – alle tilmeldte modtager link til optagelsen efterfølgende.
Praktisk info
• Tilmeldingsfrist: 9. oktober (først til mølle)
• Du modtager en bekræftelsesmail efter tilmelding – tjek den venligst.
• Medlemsmødet er arrangeret af Foreningen af Pensionerede Læger og er gratis for Lægeforeningens medlemmer.
På mødet uddeler vi også Lægeforeningen Syddanmarks Uddannelses- og kollegialitetspris, Årets Oscar 2026.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et spændende og aktuelt foredrag!
Bemærk: Det korrekte tidspunkt for mødet er kl. 17.00–19.30. Oplever du et andet tidspunkt under tilmeldingen, kan du se bort fra dette og tilmelde dig som normalt. Det korrekte tidspunkt fremgår af kvitteringsmailen.
Med venlig hilsen
Anna Birthe Bach
Formand
Foreningen af Pensionerede Læger
Lægeforeningen Syddanmark