Gå til indhold

LFHO - Streaming - Trivsel og tryghed i mødet med fejl

UDBYDER Lægeforeningen Østdanmark

Med filmen ’Det andet offer’ kom der i foråret stort fokus på, hvordan også sundhedsprofessionelle påvirkes psykisk af alvorlige utilsigtede hændelser. Når patienter skades ifm. deres behandling, så kan de involverede fagpersoner opleve stor skyldfølelse og begynde at tvivle på egen faglighed.

Men hvad er second victim præcis? Hænger sundhedspersonalets mentale sundhed og patientsikkerhed sammen? Kan vi bruge viden om second victim til at forbedre patientsikkerheden?

Lægeforeningen Hovedstaden har inviteret hhv. Simon Tulloch og Pernille Cedergreen til at hjælpe os med at finde svarene.

Simon Tulloch, psykolog ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed, vil hjælpe os med at udforske begrebets krinkelkrogene, og Pernille, der er cheflæge på Herlev og Gentofte Hospitals afdeling for bedøvelse, operation og intensiv behandling, vil fortælle om sine personlige erfaringer med at gennemføre en målrettet, organisatorisk indsats for at fremme patientsikkerheden, trivsel og psykologisk tryghed blandt personalet på en højt specialiseret hospitalsafdeling.  

Deltagerkreds
Alle Lægeforeningens medlemmer har mulighed for at tilmelde sig livestreaming af foredraget.

Program
17.00 – 17.10: Velkomst og introduktion v. Mark Krasnik, formand for Lægeforening Hovedstaden
Kort introduktion til dagens tema og oplægsholdere.
17.10 – 17.50: Oplæg: Second Victim – når sundhedsprofessionelle rammes v. Simon Tulloch, psykolog, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Simon Tulloch introducerer begrebet second victim og sætter fokus på de psykologiske konsekvenser for sundhedsprofessionelle efter alvorlige utilsigtede hændelser. Han belyser sammenhængen mellem mental sundhed og patientsikkerhed.
17.50 – 18.00: Pause
18.00 – 18.50: Oplæg: Organisatorisk indsats for psykologisk tryghed og patientsikkerhed v. Pernille Cedergreen, cheflæge, Herlev og Gentofte Hospital.
Pernille Cedergreen deler sine erfaringer med at skabe psykologisk tryghed og trivsel blandt personalet gennem målrettede organisatoriske indsatser. Hun præsenterer konkrete eksempler fra hospitalspraksis.
18.50 – 19.00: Afrunding og tak for i dag v. Mark Krasnik, formand for Lægeforening Hovedstaden

Du vil få tilsendt link til virtuel deltagelse dagen inden mødet.

Med venlig hilsen

/Lægeforening Hovedstaden