Gå til indhold

FPL-Sjælland medlemsarrangement - Lad data rejse, ikke patienter

UDBYDER Foreningen af Pensionerede Læger

Lad data rejse, ikke patienter

FPL-Sjælland inviterer til et spændende medlems-arrangement med foredrag og mulighed for at netværke med tidligere kolleger.

Under dette oplæg giver overlæge Niels Henrik Holländer os indblik i projektet AMBeR, hvor man underviser patienter med kræft til selv at tage complete blood cell count forud for næste kemoterapi i eget hjem og dermed spare tid på landevejen.

 AMBeR ledes af overlæge Niels Henrik Holländer og professor Susanne Dalton, Onkologisk Afdeling på SUH og har partnere i Sverige, Tyskland, Polen og Litauen.

Efter mødet har vi fået mulighed for at tilbyde rundvisning i den helt nye stråleterapi i Køge - det må du ikke gå glip af.

Praktisk:
Mødet holdes på Sjællands Universitets Hospital, Køge, Lokale LBV4, Lykkesbækvej 4, 4600 Køge, den 18. november 2026 kl. 14.00 -16.00.

Program:
Kort velkomst ved mødeleder Lian Ulrich
Foredrag ved overlæge Niels Henrik Holländer
Undervejs pause med traktement i form af kaffe/te/kage og socialt samvær.

Abstract ved overlæge Niels Henrik Holländer:

Lad data rejse, ikke patienter:

Andelen af patienter med kræft stiger på grunde af stigende levetid. Samtidig overlever flere og flere patienter med kræft – selv udbredt kræft, hvilket presse de kliniske afdelinger til at tænke nyt.

Regionsrådet har givet 1 mio.kr til yderligere indkøb af Point of Care (POCT)udstyr til Interreg projektet AMBeR.

I AMBeR underviser vi patienter med kræft til selv at tage complete blood cell count forud for næste kemoterapi i eget hjem og dermed spare tid på landevejen.

AMBeR har i Acta Oncologica publiseret artikel med titlen: Proof of concept hos 33 kvinder med brystkræft.

Aktuelt tester vi dette på en mere sårbar gruppe af patienter med lungekræft sammen med kolleger på universitetssygehusene i Nordtyskland og Polen.

I en andel del af projektet tester vi digital rehabilitering for at nå patientgrupper med lange afstande til hospitals rehabilitering. Patienterne er i direkte onlinekontakt med fysioterapeut med de udfordringer denne omlægning af behandlingen giver hos de sundhedsprofessionelle.

Sidst men ikke mindsk har vi udviklet en model for digital implementering i kliniske afdelinger.