Gå til indhold

Yngre Lægerådsmøde i Region Sjælland

UDBYDER Yngre Læger Region Sjælland

Kom og deltag i et spændende Yngre Lægerådsmøde 

Vil du gerne præge Yngre Lægers regionale arbejde?

Deltag i Yngre Lægerådsmøderne og vær med til at drøfte relevante forhold for yngre læger i din region.

Det regionale Yngre Lægeråd består af tillidsvalgte fra hele regionen med det regionale forretningsudvalg i spidsen. Rådet har en koordinerende funktion mellem de lokale Yngre Lægeråd på hospitalerne, i psykiatrien og i almen praksis og repræsenterer regionens yngre læger over for andre personalegrupper, myndigheder
og organisationer i regionen. 

På møderne drøfter forretningsudvalget sammen med de tillidsvalgte og menige medlemmer sager og temaer med betydning for yngre læger i regionen. Du vil også få information om Yngre Lægers politiske arbejde nationalt og regionalt. Dagsordenen skifter fra gang til gang.

Målgruppe
Medlemmer af Yngre Læger som arbejder i Region Sjælland.

Tilmelding
Tilmelding til mødet er nødvendig og skal ske senest den 13. marts 2026 via linket i faktaboksen.
 
Efter mødet vil der være middag fra ca. kl. 20. til 21.00. Tilmelding til middagen foretages via tilmelding til mødet. 
 
Dagsorden
Dagsorden sendes ud ca. en uge før mødets afholdelse.