Webinar: Introduktion til TR-arbejdet i Region Sjælland
Velkomstmøde for tillidsvalgte i Region Sjælland
Kom godt i gang med dit arbejde som TR eller TR-suppleant i Region Sjælland.
Som tillidsrepræsentant er du bindeled mellem arbejdsgiveren og dine kolleger. På velkomstmødet sikrer vi, at du kommer godt i gang med dit tillidshverv, så du ved, hvor og hvordan du kan få råd og vejledning i din nye rolle.
Du får information om TR-rollen, herunder TR's opgaver, honorering samt hvem du kan/skal kontakte og hvornår.
På mødet får du:
Indblik i Yngre Lægers lønsammensætning i Region Sjælland.
Information om de årlige lokallønsforhandlinger og TR's rolle i den forbindelse.
Mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Målgruppe
Medlemmer af Yngre Læger, som er valgt til TR eller TR-suppleant i Region Sjælland. Mødet er også relevant at deltage i for ikke nyvalgte TR'ere.
Undervisere
Webinaret faciliteres af et medlem af forretningsudvalget og Chefkonsulent i Yngre Læger Karen Juul Jensen.
Form
Webinaret består af oplæg med mulighed for at stille spørgsmål. Dagen før mødet modtager du et link til deltagelse.