Geriatri og fremtidens sundhedsvæsen: FPL Morgenkonference m. Karen Andersen-Ranberg
Kom med til første udgave af FPL Morgenkonference for pensionerede læger i Syddanmark:
et fagligt arrangement med fokus på aktuelle emner og kollegial erfaringsudveksling.
Ved denne FPL Morgenkonference sætter vi fokus på geriatri med oplæg fra Karen Andersen-Ranberg, klinisk professor, forskningsleder og overlæge ved SDU og OUH.
Karen Andersen-Ranberg er en stor faglig stemme inden for geriatrien og medlem af regeringens Råd for et aldersvenligt Danmark. Hun vil til morgenkonferencen give os et indblik i:
• Udviklingen i geriatrien – før og nu
• Konkrete og lærerige patientforløb
• Perspektiver på sundhedsreformen og de nye sundheds- og omsorgspladser
• Samt et blik fremad mod de vigtigste udfordringer og nybrud indenfor geriatrien
Der bliver god mulighed for dialog, spørgsmål og erfaringsudveksling undervejs.
FPL Morgenkonferencen afholdes i Lægeforeningen Syddanmarks lokaler i Kolding og afsluttes med fælles frokost, hvor vi kan fortsætte samtalen i uformelle rammer.
Deltagelse: Gratis for medlemmer af Foreningen af Pensionerede Læger.
Jeg håber, du har lyst til at være med til en inspirerende formiddag, hvor vi sammen dykker ned i et spændende speciale.
Tilmeld dig allerede nu: Vi råder over et begrænset antal pladser, og forventer stor interesse. Der er tilmeldingsfrist den 4. maj 2026.
Du modtager en bekræftelsesmail efter tilmelding. Tjek den venligst. Kommer du på venteliste, kontakter vi dig, hvis der bliver ledige pladser.
Med venlig hilsen
Anna Birthe Bach
Formand, Foreningen af Pensionerede Læger
Lægeforeningen Syddanmark