Praksiskøb 2026
Er du speciallæge, og vil du gerne være selvstændig praksisejer?
Har du besluttet dig for at købe egen praksis, er det relevant for dig at deltage i kurset Praksiskøb 2026, som FAS arrangerer.
På kurset får du viden om juridiske og økonomiske forhold, som er gode at kende til, inden du underskriver en købskontrakt.
Kurset kommer rundt om følgende emner:
• juridiske forhold ved køb af praksis
• forskellige virksomhedsformer
• krav til virksomhedsejere
• arbejdsgiverrollen i praksis
• finansiering, pension, økonomi og revision
• introduktion til overenskomstforhold
• erfaringer fra praksis
Bemærk, at kurset ikke er et afklaringskursus, da emnerne primært handler om forhold, der skal tages højde for ifm. køb af praksis.
Hvis du allerede har underskrevet en købskontrakt, skal du tage det obligatoriske Administrationskursus (og ikke Praksiskøb).
Kursusledelse: Speciallægernes kursusudvalg
Undervisere: FAPS' sekretariat, advokat og revisor