Emotionel intelligens: et afgørende redskab for moderne ledelse i sundhedsvæsenet - AFHOLDES ONLINE
Som lægelig leder træffer du beslutninger under pres, skaber samarbejde på tværs af faggrupper og håndterer relationelle spændinger – ofte under tidspres og i spændingsfeltet mellem faglige, relationelle og organisatoriske hensyn.
Det kræver mere end viden og erfaring. Det kræver ledelsesmæssig situationsforståelse – og evnen til at skabe følgeskab, også når relationerne er udfordrede eller presset er højt.
Det er præcis her, emotionel intelligens gør en forskel:
Evnen til at aflæse situationen, vælge dine reaktioner med omtanke – og skabe retning, ro og resultater, når det gælder.
Kurset giver dig konkrete redskaber og indsigter om hvordan du kan:
- bevare ro og retning, når stemningen er presset – fx ved akutte problemstillinger, modstand mod forandringer eller svære samtaler
- kommunikere tydeligt og skabe følgeskab – så budskaber lander, og ansvar fordeles klart
- forebygge og nedtrappe konflikter – ved at genkende og håndtere signaler, før de spænder ben for samarbejdet
Underviser Katja Aqraou er speciallæge i almen medicin, certificeret coach og mentor med speciale i emotionel intelligens og ledelse. Hun har mange års erfaring med at coache ledere på tværs af sektorer – og bringer sin indsigt i menneskelig adfærd, beslutningstagning og relationel ledelse i spil på en måde, der er særligt relevant for læger med personaleansvar.
Forløbet kombinerer forskningsbaseret viden med praksisnære øvelser. Du arbejder både i sessionerne og imellem med relevante og brugbare redskaber, for at skabe forandring i din ledelse.
Format: Online og interaktivt – med aktiv brug af breakout rooms
Omfang: Tre moduler á 2,5 time + hjemmeøvelser mellem sessionerne
Målgruppe: Lægelige ledere
Pladser: Maks. 24 deltagere – for at sikre et trygt og nærværende læringsrum