Din rolle som Yngre Læge repræsentant i ansættelsesudvalg
Få viden om de regler du skal kende i forbindelse med arbejdet i et ansættelsesudvalg, samt hvad det vil sige at varetage Yngre Lægers politiske repræsentation i ansættelsesudvalg.
Som yngre læge kan du blive inviteret til at sidde med i ansættelsesudvalg, når der skal ansættes nye kolleger i hoveduddannelse. Det er videreuddannelsesregionen, som sammensætter ansættelsesudvalget med ledelsesrepræsentanter for det pågældende speciales afdelinger samt en plads til Yngre Læger.
Men hvad skal du vide for at udfylde rollen som Yngre Lægers repræsentant i ansættelsesudvalget?
På kurset kan du bl.a. få svar på spørgsmål som:
- Hvilke regler og tematikker gør sig gældende i et ansættelsesudvalg?
- Skal alle forløb besættes, hvis der er ledige forløb?
- Hvad gør man, hvis ansættelsesudvalget er uenige?
- Hvad betyder maksimal funktionstid egentlig?
Hvordan varetager jeg Yngre Lægers politiske repræsentation i ansættelsesudvalget?
Målgruppe
Yngre Læge repræsentanter og suppleanter i ansættelsesudvalg til hoveduddannelsesforløb.
Undervisere
På kurset bliver du undervist af to læger udpeget af Yngre Læger Region Midtjylland.
Form
Kurset består af oplæg fra underviserne samt cases og øvelser.
Der serveres kaffe/te og vand samt en sandwich.
Forberedelse
Du kan med fordel forberede dig ved at overveje problemstillinger, som du måske er stødt på i din funktion som Yngre Læger repræsentant i et ansættelsesudvalg.