Søfartsmedicin og Radio Medical: FPL Morgenkonference med Jan Vork
Kom med til den næste udgave af FPL Morgenkonference for pensionerede læger i Syddanmark: et fagligt arrangement med fokus på aktuelle emner og kollegial erfaringsudveksling.
Ved denne FPL Morgenkonference sætter vi fokus på et af de mest usædvanlige hjørner af lægefaget: søfartsmedicin og arbejdet i Radio Medical.
Dagens "vagthavende læge" er Jan Vork, som arbejder i Radio Medical, en lægetjeneste, der yder lægefaglig rådgivning til skibe over hele verden.
På morgenkonferencen giver han os et unikt indblik i en lægegerning, hvor patienterne ofte befinder sig tusindvis af kilometer væk, og hvor diagnostik og behandling må baseres på telefon og den information, der kan indhentes fra skibets besætning.
Vi kommer blandt andet omkring:
- Hvordan arbejdet som læge i Radio Medical adskiller sig fra det kliniske arbejde på sygehuse og i praksis.
- Interessante og lærerige patientforløb fra verdenshavene, hvor diagnostik, behandling og beslutningstagning foregår under helt særlige vilkår.
- Hvordan telemedicin, sproglige og kulturelle forskelle præger arbejdet med patienter fra hele verden.
- Samt et blik fremad mod udviklingen i søfartsmedicinen, herunder digitalisering, kunstig intelligens og nye muligheder for rådgivning på afstand.
Der bliver god mulighed for dialog, spørgsmål og erfaringsudveksling undervejs.
FPL Morgenkonferencen afholdes i Lægeforeningen Syddanmarks lokaler i Kolding og afsluttes med fælles frokost, hvor vi kan fortsætte samtalen i uformelle rammer.
Tidspunkt:
Torsdag den 26. november 2026 kl. 10.00-12.00 (efterfulgt af frokost).
Sted:
Kokholm, benyt indgang 3A, 6000 Kolding.
Deltagelse:
Gratis for medlemmer af Foreningen af Pensionerede Læger.
Jeg håber, du har lyst til at være med til en inspirerende formiddag, hvor vi får et sjældent indblik i et speciale, som de færreste af os stifter bekendtskab med i vores arbejdsliv.
Tilmeld dig allerede nu:
Vi råder over et begrænset antal pladser og forventer stor interesse.
Du modtager en bekræftelsesmail efter tilmelding.
Tjek den venligst. Kommer du på venteliste, kontakter vi dig, hvis der bliver ledige pladser.
Med venlig hilsen
Anna Birthe Bach
Formand
Foreningen af Pensionerede Læger i Syddanmark