Rollen som UKYL - Aarhus
På dette kursus får du som deltager input til og drøfter forudsætninger for at kunne fungere som UKYL, og du vil kunne tilegne dig strategier til udfyldelse af rollen.
Som UKYL, uddannelseskoordinerende yngre læge, har du et medansvar på din afdeling i forhold til at sikre kvalitet i tilrettelæggelsen af uddannelse og et godt uddannelsesmiljø. Du samarbejder med både afdelingsledelsen, den uddannelsesansvarlige overlæge, vejledere og TR. Men der findes ingen one-size-fits-all for UKYL’er, og rollen samt opgaverne kan variere fra afdeling til afdeling.
Så hvordan får du afdækket din rolle, dvs. hvilke opgaver, du forventes at løse, og hvilket ansvar har du? Hvordan navigerer du i din organisation og sikrer dig råderum til at udføre dine opgaver?
Disse og andre forhold omkring UKYL-rollen stiller vi skarpt på i løbet af dette kursus. Vi kommer ind på følgende emner:
Opbygning af den lægelige videreuddannelse og UKYL’ens position
Definition af opgaver og ansvar
Gennemslagskraft, legitimitet og råderum, herunder samarbejde med UAO
Det gode uddannelsesmiljø – hvem, hvad, hvordan og hvorfor?
Hvad skal der til for at sikre uddannelse i hverdagen?
Dokumentation og kvalitetssikring, herunder overlevering fra UKYL til UKYL
Kurset er struktureret efter ”før, under og efter”. Du får derfor tilsendt en lille forberedende opgave inden kursets start, og på kurset arbejder vi aktivt med, hvad du helt konkret kan arbejde videre med efter kurset for UKYL.
Undervisningsform
Undervisningen vil være en blanding af oplæg og gruppearbejde. Der vil være god mulighed for diskussion med både undervisere og kolleger undervejs.
Undervisere på kurset
Anita Sørensen, Chef for Lægelig Videreuddannelse, MD, MLP
Karin Birgitte Hansen Læge, Dansk Institut Mod Tortur-DIGNITY
Vejledning til betaling af kursus
Er din arbejdsplads et hospital? Vælg:
Mit arrangement skal betales via EAN fakturering
Er din arbejdsplads en klink?Vælg:
En virksomhed/min arbejdsplads skal betale
Skal du selv betale for kursus?Vælg:
Jeg skal selv betale eller benyt eksisterende betalingsaftale
Hvis du er i tvivl, så skriv til kursus@dadl.dk eller ring på tlf. nr. 35 44 81 17