Bogklub i Lægeforeningen Nordjylland
Lægeforeningen Nordjylland inviterer igen til bogklub. Har du lyst til at mødes med nordjyske kolleger over en god bog, så kom til vores næste bogklubarrangement.
Denne gang læser vi Før jeg forsvinder af Paul Kalanithi. Bogen handler om Kalanithis eget liv. Både som læge og som døende patient. Midt i en lovende karriere som neurokirurg rammes han nemlig af uhelbredelig lungecancer.
I bogen reflekterer Kalanithi på ny over livet, nu hvor hans egen død nærmer sig. Bogen skildrer også, hvordan Kalanithi som patient oplever at være rådvild og fortabt - i skarp kontrast til den tidligere så skråsikre læge. I anmeldelser beskrives bogen som usædvanligt velskrevet, varm og ærlig, og som en bog der med stor vedkommenhed undersøger, hvad det vil sige at leve, når livet nærmer sig sin afslutning.
Arrangementet er for medlemmer af Lægeforeningen i Nordjylland.
Der serveres en let anretning. Cecilie Amstrup, formand for Lægeforeningen Nordjylland, er vært.
Lægeforeningen Nordjylland