Deltag i Yngre Lægerådsmøde i Region Syddanmark
Kom med til det regionale Yngre Lægerådsmøde (YLRX), mød andre yngre læger og vær med til at præge Yngre Lægers arbejde med de emner, der fylder i din region.
Mødet er åbent for alle medlemmer, der arbejder i regionen. Du er meget velkommen – også hvis det er første gang, du deltager og ikke kender til Yngre Lægers arbejde.
På mødet kan du:
• få indblik i aktuelle regionale og nationale sager
• høre mere om Yngre Lægers politiske arbejde
• dele dine erfaringer og synspunkter med andre yngre læger og
tillidsvalgte
• være med til at præge Yngre Lægers arbejde i regionen
Dagsordenen varierer fra møde til møde og tager udgangspunkt i aktuelle temaer og sager for yngre læger.
Målgruppe
Alle medlemmer af Yngre Læger, der arbejder i regionen, er velkomne. Du kan deltage, uanset om du er tillidsvalgt eller arbejder på et hospital, i psykiatrien eller i almen praksis.
Form
Hybridmøde.
Dagsorden
Dagsordenen sendes ud cirka en uge før mødet.
Middag
Under mødet serveres middag.