Gå til indhold

50 års fri abort i Danmark - Faglig udvikling og etiske overvejelser i relation til abortgrænsen og fosterdiagnostik - ved Annemette Lykkebo og Anne-Marie Gerdes

Kursus Lægeforeningen Syddanmark

Lægeforeningen Syddanmark inviterer til medlemsmøde i anledning af 50 året for fri abort i Danmark; Faglig udvikling og etiske overvejelser i relation til abortgrænsen og fosterdiagnostik.

 

På medlemsmødet stiller vi skarpt på den faglige udvikling, der har igangsat den aktuelle debat om abortgrænsen: hvilke etiske overvejelser har det givet anledning til?

 

Vi behandler også de afledte konsekvenser af en ændret abortgrænse for f.eks. fosterdiagnostik. Aftenen rundes af med et kvalificeret bud på, hvilke dilemmaer vi som lægestand skal kunne navigere i på det klinisk genetiske område i den nærmeste fremtid.

 

Til at give os et indblik i de faglige og etiske overvejelser på området har vi inviteret:

 

Cheflæge Annemette Lykkebo, Tidl. formand for DSOG,

 

Tidl. formand af Etisk Råd, professor Anne-Marie Gerdes

 

Tilmeld dig senest 16. juni 2023.

Efter tilmelding modtager du en bekræftelse på din deltagelse. Kommer du på venteliste, kontakter vi dig hvis der bliver ledige pladser.

 

Medlemsmødet er arrangeret af Lægeforeningen Syddanmark og deltagelse er gratis for Lægeforeningens medlemmer.
 

Vel mødt til arrangementet!
 

Josephine Duevang Rathenborg
Formand
Lægeforeningen Syddanmark