Gå til indhold

Kollegial kommunikation - respektfuldt, åbent og klart

Kursus Lægeforeningen

Mange læger oplever, at det kan gå meget stærkt, når der skal modtages og behandles patienter. I den situation kan det være svært at bevare jordforbindelsen og kommunikere konstruktivt og klart til sine kolleger. I andre situationer kan man føle sig presset til at tage ekstra vagter eller have svært ved at være i en situation, hvor man møder modstand.

Måske er du typen, der glemmer at sige fra, eller også bliver du lidt for hurtigt vred, hvis en kollega eller chef træder dig for nær?

Ingen af reaktionsmønstrene er konstruktive for dig selv eller for din arbejdsplads. På dette kursus får du en overordnet forståelse for, hvad der sker med kommunikationen i pressede situationer. Desuden får du chancen for at prøve, hvordan din egen kommunikation fungerer og få individuel feedback på det. Vi bliver et lille hold på max. 12 deltagere.

Undervisningsform
Dagen indeholder små inspirerende oplæg kombineret med cases, hvor du enten afprøver en selvvalgt konflikt/svær situation - eller observerer andre afprøve deres. På baggrund af disse eksempler inspirerer vi hinanden til at gribe situationen bedst muligt an. Det hele foregår i et ’kontrolleret eksperimentarium’, hvor to erfarne konsulenter faciliterer arbejdet.

lgruppe
Kurset henvender sig til alle læger, uanset speciale, anciennitet og arbejdsplads.

Om underviserne/ konsulenterne
Elisabeth Ungar er erhvervspsykolog (cand.psych.aut.) og specialiseret i kommunikation, motivation og personlig udvikling i arbejdslivet.

Bodil Gavnholt er chefkonsulent (cand.scient.pol.) i Lægeforeningen og arbejder blandt andet med karrierecoaching og mentoring.