Gå til indhold

Øg arbejdsglæden og forebyg empati-udtrætning ved træning i compassion - AFHOLDES ONLINE

Kursus Lægeforeningen

Forskning viser, at når vi træner compassion øges de positive tanker og følelser og giver bedre mental trivsel.  Det viser sig i mødet med patienten, der oplever nærvær og empati, og som mærker, at lægen kan rumme også det vanskelige i patientens tilstand og liv.

Som læge er vi tæt på mennesker – patienter, kollegaer og ansatte med både glæder, bekymringer, vrede og lidelse. Det kræver både professionalisme og personlig balance vedvarende at være den læge vi ønsker at være.

Risikoen for empati-udtrætning og udbrændthed mindskes, når vi bruger compassion i vores tilgang og behandling af patienter – og når vi giver os selv den samme opmærksomhed: self-compassion. Du vil i løbet af kursets 8 uger mærke en positiv forskel.

Udbytte
På dette online kursusforløb over 8 uger har vi fokus på:

At træne evnen til at møde de svære tanker, følelser, udfordringer og daglige situationer i lægelivet med empati og compassion. Både de vanskelige følelser hos patienter og i eget liv.

Neuropsykologisk viden om - og erfaring med, hvilken forskel det gør, om vi møder andre og én selv med empati og med compassion. 

Viden og bevidsthed om hvad følelser er, så vi kan undgå over- og underinvolvering.

Indsigt i, hvordan vi styrker og kultivere vores relationer – også til os selv, så de bliver sunde.

Temaer
På kurset får du:

  • Teoretisk viden om compassion og hvorfor det er så relevant for dig som læge.
  • Viden og praksis med mindfulness. Sådan bliver du klogere på dig selv: Tanker, følelser, kropsfornemmelser og automatiske reaktioner.
  • Øvelser, refleksioner og meditationer, der omsætter den teoretiske viden til praksis, og hjælper dig med, hvordan du kan bruge compassion i en hektisk hverdag – både i forhold til dig selv, til patienter og kollegaer mfl.
  • Opmærksomhed på, hvordan du kan tage ansvar og omsorg for dig selv.
  • Fokus på og forståelse for, hvordan dine tanker, følelser og adfærd påvirker dine relationer – til dig selv og alle andre arbejdsmæssigt og privat.
  • Hvordan bliver du bedre til at kultivere fællesmedmenneskelighed, rummelighed og glæde.

Målgruppe
Målgruppen for kurset er alle læger, der ønsker at arbejde fokuseret med at implementere compassion, som et redskab i eget liv og til brug i professionelle arbejdsrelationer. Gerne deltagelse af læger fra alle søjler og aldre med mulighed for udveksling og refleksioner, oplevelser og erfaringer fra lægelivets forskellige specialer og sektorer.

Form
Kurset strækker sig over 8 uger, hvor deltagerne mødes online på zoom 2 timer om ugen på et hold af max 16 deltagere.

Online undervisning består af oplæg, øvelser, refleksioner i små grupper, i plenum og meditationer.

Intentionen er at skabe et åbent og kollegialt rummeligt møde, hvor vi har fuld fortrolighed og behandler hinanden med aktiv opmærksomhed og respekt.

Forberedelse
Forberedelse til hver gang består af praksis i løbet af ugen. Helst 20-25 minutter pr. dag hvis muligt. Derudover lægges der op til, at du mødes med en af de andre deltagere online ca. 15 minutter mellem hver undervisningsgang.

Litteratur
Du vil få adgang til en lukket side med litteratur, meditationsøvelser og andet relevant materiale, der lægges op løbende i de 8 uger. Der gives referencer til litteratur for særligt interesserede løbende.

Underviser
Grethe Harbo, Læge, lægefaglig coach og foredragsholder, certificeret i compassion træning for sundhedsprofessionelle, Speciallæge i øre-næse-halssygdomme, overlæge i 8 år og praktiserende speciallæge igennem 18 år. Indehaver af Grethe Harbo Lægens Stol siden 2018.
https://laegensstol.dk  

Links
Podcast med Tommy Ahlers i serien Fiasko: 
https://heartbeats.dk/podcast/fiasko-med-grethe-harbo-jeg-havde-taget-en-fejlbeslutning-og-jeg-kunne-ikke-lave-det-om/

Artikler i Dagens Medicin:
https://dagensmedicin.dk/laeger-mistrives-laenge-foer-de-beder-om-hjaelp/
https://dagensmedicin.dk/laegen-grethe-foelte-sig-fanget-i-et-hoejhastighedstog/

Du får tilsendt zoom-link et par dage før første undervisning.