APN-uddannelsen er ikke svaret på kompetencebehovet for sygeplejersker i almen praksis

Af Gunver Lillevang, medlem af PLO’s bestyrelse og formand for styregruppen for efteruddannelse i PLO

Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, og Annette Bendixen, som er formand for Fagligt Selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejersker, skriver d. 18. december i Politiken Sundhed om, hvordan sygeplejersker kan løse en række opgaver i almen praksis. 

Jeg er helt enig i, at sygeplejersker kan løse mange opgaver i almen praksis. Vi har i dag omkring 2000 sygeplejersker ansat i almen praksis, og de er den klart største personalegruppe i landets lægepraksis.

Vores dygtige sygeplejersker hjælper med en meget bred vifte af opgaver. Det har de gjort gennem mange år. Sygeplejerskerne spiller også en afgørende rolle ved udflytning af opgaver fra sygehusene, fx i forhold til behandling og kontrol af KOL- og diabetespatienter.

Der er desværre nogle barrierer for, at vi kan ansætte endnu flere sygeplejersker hos de praktiserende læger. Først og fremmest er der en økonomisk barriere, fordi vi som sektor er underlagt et økonomiloft, og derudover er der lokalemæssige barrierer, især i København og andre af de større byer. 

Jeg håber, at DSR vil være med til at presse på for, at vi kan finde løsninger på disse barrierer, for vi har som samfund brug for at styrke almen praksis, hvis ikke sygehusene skal sande helt til i patienter.

I forhold til den nye APN-sygeplejerskeuddannelses relevans for almen praksis er jeg dog ikke helt enig med Dorthe Boe Danbjørg og Annette Bendixen. 

Der har været gode grunde til etableringen af en dansk APN-uddannelse, men disse handler i højere grad om behov for et kompetenceløft i kommunerne end i almen praksis. PLO har deltaget i udviklingen af APN-uddannelsen, ligesom vi har bakket op om specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

Vi mener nemlig at begge uddannelser kan styrke kommunernes kompetencer i relation til blandt andet samarbejdet med almen praksis. Kommunerne er en af de vigtigste samarbejdspartnere for almen praksis, og vi har en stærk interesse i, at dette samarbejde styrkes, og at de kommunale sygeplejersker bliver fagligt styrkede. 

Men her er det vigtigt at pointere, at den danske version af en APN-uddannelse ikke i sam-me grad som udenlandske uddannelser er målrettet almen praksis.

Ligesom specialuddannelsen i borgernær sygepleje er det faglige indhold overvejende tilrettelagt efter kommu-nernes aktuelle behov for et kompetenceløft. PLO har aktivt fulgt og deltaget i udviklingen af de to uddannelser og bakker fuldt op om den prioritering. 

I PLO arbejder vi målrettet mod at styrke kompetencerne hos de sygeplejersker og andet praksispersonale, vi har ansat i almen praksis. Det gør vi med fokus på de konkrete kompetencebehov, der er i almen praksis generelt og i hver enkelt af de 2000 praksis ud over landet.

En styrket efteruddannelsesindsats over for praksispersonalet er en meget vigtig brik i forhold til at aflaste lægerne i en tid med lægemangel og i forhold til, at almen praksis på sigt kan løse flere opgaver. Men det er altså ikke ANP-uddannelsen, der primært er brug for i forhold til almen praksis.

Vi har i PLO de seneste år iværksat en række efteruddannelsesinitiativer målrettet persona-let i almen praksis. I PLO-overenskomsten i 2018 afsatte vi fx betydelige midler til styrkelse af personalets håndtering af patienter med KOL og Type-2-diabetes. 

I 2020 udbyder vi gennem PLO’s efteruddannelsesafdeling et uddannelsesforløb for nyansatte sygeplejersker i almen praksis for at lette overgangen fra kommuner og sygehuse.

Dertil kommer et forløb for de mere erfarne konsultationssygeplejersker i forhold til håndtering af patienter med psykiske og somatiske lidelser. Initiativer, der specifikt er målrettet almen praksis. Ikke lange teoretiske forløb, men forløb der er praksisrettet på et højt fagligt niveau. 

Ovenstående indlæg er bragt d. 14. januar i Politiken Sundhed