Fremtidens afdelingslæge vil gerne være højt specialiseret, men ikke på bekostning af privatlivet
Under overskriften ”Fremtidens afdelingslæge” talte Ina Houmann til Yngre Lægers og Danske Regioners konference om Afdelingslæge-projektet den 5. april. Hun mener, at der er ved at ske et skred i afdelingslægens måde at definere sig selv på. Både på grund af Danske Regioners ønske om, at der kommer færre overlæger, men i lige så høj en grad fordi afdelingslægerne selv trækker i en anden retning. Langt de fleste afdelingslæger vil have en bedre balance mellem arbejde og fritid, og det kræver, at sundhedsvæsnet organiserer sig anderledes, mener hun.
Afdelingslæge Ina Houmann er tovholder for afdelingslægeprojektet i Nordjylland og taler til daglig med rigtig mange afdelingslæger blandt andet gennem sin rolle som FTR for afdelingslægerne i Nord. Hun mener, at der er meget historie i måden afdelingslæger og sundhedsvæsenet tænker afdelingslægens rolle på:
”Der er rigtig megen historik og kultur i den trin-stige, som mange læger typisk har fulgt gennem de sidste 10-20 år. KBU, intro mv. - som fører frem til én stilling – nemlig overlægestillingen. Men måden at være læge på er ved at ændre sig, tror jeg. Det handler langt fra kun om, at Danske Regioner gerne vil have færre overlæger, men måske mere at arbejdsområderne og måden at organisere sig på vil ændre sig. Ønsket om en anderledes organisering kommer i den grad også fra afdelingslægerne selv. De ønsker jo ikke, at afdelingslæge-stillingen ses som en parentes, en pauselæge, men at stillingen vedvarende skal forme den enkelte læge som den speciallæge, man gerne vil være,” siger Ina Houmann.
Afdelingslæger vægter work-life-balance højest
Men hvordan ser afdelingslægen ud i dag, og hvad kendetegner en afdelingslæge? Ina Houmann fremhæver undersøgelsen ”Yngre Lægers Vej til Ledelse” fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse fra 2022. Her bliver lægerne spurgt til, hvad de vurderer som vigtigst i forhold til jobpræferencer, og svaret er en god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvorefter faglig udvikling følger.
”Afdelingslægerne vægter en balance mellem arbejde og fritid så højt i dag, at hvis man som leder ikke får skabt nogle rammer, der kan rumme den balance, så vælger man en stor gruppe af læger fra i fremtiden. I afdelingslægeprojektet i Nordjylland har vi fx en afdelingslæge, der driver et projekt, men som samtidig er på nedsat tid. Du skal kunne specialisere dig, men samtidig også kunne få dit privatliv til at hænge sammen,” fortæller hun.
Tiden mangler til efteruddannelse og specialisering
Sundhedsvæsenet har været maksimalt presset gennem mange år, og det mærker afdelingslægerne tydeligt i forhold til efteruddannelse:
”Tiden til efteruddannelse og specialisering mangler simpelthen i den kliniske hverdag, og det er en kerneudfordring, som vi skal finde en bedre løsning på end den, vi har i dag. Det forsøger vi på her i Nordjylland, og ledelsen er opmærksom på, at her skal der ske noget andet, ”siger Ina Houmann.
Den dygtige afdelingslæge behøver ikke overlægekrykken
Fremadrettet, mener Ina Houmann, at der skal tænkes mere i, hvem der har kompetencerne i afdelingen frem for, hvor man er i stillingshierarkiet. Kompetencerne skal udnyttes bedre, så der samtidig skabes en fladere organisationskultur:
”Som afdelingslæge kan du sagtens være den, der har ansvaret for et fagområde. Sådan er det desværre ikke altid i dag, og det er jo helt forkert. Kompetencerne skal spredes i afdelingen og det skal ikke kun være et par overlæger, kompetencerne fordeler sig på. Jeg hører også nogle gange begrebet ’at være nødt til at have en overlægekrykke med’. Det vil sige, at du som afdelingslæge altid skal have en overlæge med ind over - også selvom det måske er afdelingslægen, der har de bedste faglige kompetencer. Og det er jo helt forkert. Som afdelingslæge skal du kunne agere selvstændigt inden for et fagligt område. Det er både godt for afdelingslægen, men i høj grad også for patientbehandlingen,” siger Ina Houmann.
Sæt det gode hold og lad alle shine
Fremtidens sundhedsvæsen skal også blive bedre til tænke mere teamarbejde, for det ønsker lægerne mere af – at sætte det rigtige hold og tænke i, hvordan gruppen og teamet bærer opgaven frem for enkeltindivider:
”Vi har ledende overlæger og ledere øverst i hierarkiet, men hvis resten af holdet nedenunder ikke er knivskarpe, så kan de ikke bære de andre. Vi er fuldstændig afhængige af hinanden. Og hele holdet skal have mulighed for at mærke, at de er en del af teamet, at de løfter, at de udvikler sig, og at de shiner. Læger har i dag og i fremtiden nogle helt andre krav og ønsker til, hvad de gerne vil – også til teamarbejdet - og det skal vi kunne håndtere,” lyder det fra Ina Houmann.