Debat: Behov for særlige løsninger i sundhedsvæsenet frem mod år 2035

Af Camilla Høegh-Guldberg, formand PLO-Sjælland og praktiserende læge i Præstø

Som læge i Region Sjælland gennem 25 år kan jeg glæde mig over, at jeg fagligt har fået lov til det hele. Med mellemrum har det også været med oplevelsen af deja-vu, når sundhedsvæsenets løsningsforslag kører i ring: Samling på få sygehuse til nære tilbud decentralt. Læger på landevejen til læger digitalt. Sundhedshuse til nærhospitaler osv.

I alle de år, jeg har været læge, har prognoserne for lægemangel være dystre. Prognosen holder stadig stik. Vi står på den brændende platform, når det gælder lægedækning i Region Sjælland.

Noget forsinket taler vi nu om gode udsigter til, at vi bliver læger nok. I den nyligt indgåede aftale om en sundhedsreform er der politisk enighed om, at der skal være 6.500 speciallæger i almen medicin i 2035. Det er 43 pct. flere end i dag på landsplan! Og i en region som Sjælland, hvor 12 ud af 17 kommuner er udpeget som lægedækningstruet, kan vi kun håbe på, at nogle af disse læger til sin tid vil søge ud til vandkanten. Konkurrencen om læger til almen praksis er hård fra alle regioner, kommunale tilbud, sygehuses akutmodtagelser og lægevagt.

Vi skal bare lige gennem de næste ca. 13 år, og så er alt måske godt...

Jeg startede min uddannelse på det meget specialiserede Rigshospitalet men kom derefter til den virkelige verden i provinsen med blandede kirurgiske og medicinske afdelinger, der kunne håndtere lidt af hvert, om end ikke på specialistniveau. Mange af de patienter, der dengang blev fulgt på sygehusambulatorier, betragtes nu som opgaver, som sagtens kan håndteres af egen læge – patienter med sukkersyge, KOL, kroniske smerter eller behov for støttende samtaler. Og sygehusene vil uden tvivl sende flere opgaver ud til de praktiserende læger og speciallægerne, hvis der ellers var læger nok til at modtage flere opgaver i det nære sundhedsvæsen.

For både politikere og patienter er enige om, at nære tilbud er bedst – bortset fra, når det skal være specialiseret behandling på et supersygehus.

En tidligere statsminister udtalte, at ”dét, der ikke er svært, skal være nært”. Udfordringen er, hvordan det sikres, at alt det, der er nært, ikke er for svært at håndtere uden specialister eller billeddiagnostik ved hånden. Og forudsætningen er TID - den nødvendige tid til, at den praktiserende læge kan sætte sig grundigt ind i problematikken og evt. konferere med en kollega.

Tidligere hed det sig, at sundhedshuse var svaret på disse udfordringer. De er nu i sundhedsreformen erstattet af nærhospitaler – som vi ikke ved, hvad er eller indeholder. Men tror patienter og borgere nu fejlagtigt, at deres lokalsygehus med skadestue og sengeafdelinger kommer tilbage? Tror politikerne, at nærhospitaler kan sikre, at borgerne spares for kontroller på supersygehusene – eller at det bliver let at bemande sådanne nærhospitaler fysisk eller digitalt/virtuelt med speciallæger?

Hvis nærhospitalerne blot er opgraderede sundhedshuse, så behøver Region Sjælland ikke vente på, at Sundhedsstyrelsen skal komme med forslag til, hvad nærhospitaler skal indeholde. I stedet kan vi vel allerede nu styrke de tilbud, som giver mening?

Sundhedsreformen medfører en ny samarbejdsstruktur mellem sygehuse, kommuner og almen praksis kaldet sundhedsklynger. Med udgangspunkt i de regionale akutsygehuse. Den nye organisering af samarbejdet er en god anledning til, at Region Sjælland helt lavpraktisk og tværfagligt kan lave brandslukning på den brændende platform og skabe de løsninger, som skal til for, at regionens sundhedsvæsen kan holde sig flydende frem mod 2035.

Forslag til konkrete tiltag, der kan aflaste sygehusene og styrke det nære sundhedsvæsen, kan fx være, at:  

• Sygehusene beholder behandlingsansvaret 72 timer ved udskrivelse.


• De praktiserende læger får lettere og udvidet adgang til billeddiagnostik, fx ultralyd eller CT-scanninger.


• Praktiserende læger i hele regionen kunne henvise til en hurtig ambulant tid som alternativ til at indlægge.


• Samarbejdet på tværs af alle tre sektorer kan understøttes af praksiskonsulentordninger, hvor praktiserende læger ansættes nogle timer på afdelinger, lægevagt eller i kommuner.


• Der indgås udvidede lokale aftaler om konferencer telefonisk eller på video med speciallæger.

Der er mange muligheder for konkret brandslukning, hvis de sundhedsprofessionelle får mulighed for at sætte sig sammen og tænke ud af boksen med patienten i centrum. Men hvis vi tænker ud af boksen, så betyder det også, at vi kan blive nødt til at tage låget af boksen eller fjerne siderne. Der er i sundhedsvæsenet mange aftalemæssige begrænsninger: overenskomster, sundhedslov, sociallove, servicelov, økonomilofter med aktivitetsbegrænsning osv.

Regionsrådet i Sjælland har udtrykt ønske om at gøre Region Sjælland til en friregion og derved skabe handlemulighed for anderledes løsninger. Det er en spændende og visionær tanke, som måske netop kan bidrage til brandslukning af den brændende platform for sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Men det er også nu, der skal handles!

*************************************************************
Debatindlægget har den 3. juni 2022 været bragt i Sjællandske Medier