Finanslov letter ikke presset i sundhedsvæsenet i 2024

”Der er gode elementer i finansloven for 2024. For eksempel er det positivt, at politikerne nu tager hul på konkrete investeringer i psykiatrien, som de har lovet med ti-årsplanen. Det er positivt, at man investerer i akutberedskabet, ligesom det kan gøre forskel for patienter med demens eller hjerneskade, at der afsættes penge til disse formål. Men der mangler de nødvendige og langsigtede investeringer, som skal sikre, at der også i fremtiden er personale og ressourcer nok til at give alle patienter den bedst mulige behandling. Tværtimod vil denne finanslov ikke ændre på, at mange afdelinger skal spare og nogle ligefrem skal afskedige personale. Det, synes jeg, er uklogt, og det kan ikke undgå at påvirke både patienter og personale”. 

Sådan siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen i en kommentar til den finanslov, der i dag blev indgået mellem alle folketingets partier, undtagen Enhedslisten. 

En blanding af ”nye og gamle penge”

De fleste midler øremærket sundhed i finansloven var kendt før dagens pressemøde. Det gælder bl.a. de 400 mio. til psykiatrien og den økonomiske ramme for kommuner og regioner næste år. 
De ”nye” penge til sundhedsområdet, som er forhandlet på plads af en bred kreds af alle folketingets partier, går bl.a. til akutområdet, demens, ældrepleje og PPR-arbejdet i kommunerne (se faktaboks nederst). 
”Generelt er det gode og værdige formål, politikerne investerer i med finansloven 2024. Men jeg savner, at man fremrykker nogle af de midler, regeringen har afsat i sin sundhedspakke, så vi faktisk kan løse nogle af de store og akutte udfordringer. Og så ærgrer det mig, at man vælger at bruge mellem 10 og 20 millioner årligt på at opbygge en ekstra patientrådgivning, som skal fungere parallelt med den rådgivning, der allerede findes. Min oplevelse er, at vi har systemer nok – det svære er at få dem til at fungere bedst muligt og at spille sammen. Så lige dén del, oplever jeg mest som politisk spin”, siger Susanne Wammen. 

Gode udspil, men også store mangler i psykiatri-aftale

Regeringen har sammen med Folketingets partier indgået en psykiatriaftale, der tager fat på udmøntningen af tiårsplanen for psykiatrien. Den rummer flere tiltag, som er blevet positivt modtaget.
”Vi er mange, som har ventet længe på, at regeringen ville komme med en første konkret udmøntning af tiårsplanen for psykiatrien. Det er helt afgørende for, at vi kan få vendt udviklingen, som lige nu truer med at udhule den offentlige psykiatri, og derfor er det positivt, at det første udspil er kommet,” siger Susanne Wammen.
Psykiatriaftalen rummer positive tiltag især i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor det er aftalt, at børn og unge skal tilbydes behandling, når de påbegynder udredning. Desuden skal der udarbejdes evidensbaserede retningslinjer, der skal sikre ensartede og sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb. 
I psykiatrien er der bl.a. afsat 100 mio. kr. til større sikkerhed for personale og patienter, og der er aftalt styrket indsats mod tvang, bedre forebyggelse af selvmord, udbygning af akutberedskaber, en national akuttelefon og styrket internetpsykiatri. 
”Set isoleret er tiltagene positive, men det virker som om, at politikerne ikke har læst Sundhedsstyrelsens tiårsplan godt nok. Den pegede på, at den hidtidige indsats ikke har virket, fordi den var alt for spredt og ikke tog fat på de grundlæggende problemer. Det er lidt det samme her. Hvis vi skal nedbringe tvang og skabe større sikkerhed, handler det i høj grad om at kunne tilbyde bedre behandling. Det kræver større kapacitet og flere medarbejdere, og det leverer aftalen desværre ikke. Men vi håber fortsat, at der kommer politiske udspil, som adresserer de helt grundlæggende problemer i psykiatrien,” siger Susanne Wammen. 

Fakta boks – Nye initiativer i Finansloven 

Akutberedskab

•    Midler til regionernes akutberedskaber, fx flere akutlægebiler – eller øvrige præhospitale tiltag. 
•    Der afsættes 50 mio. kr. i 2024 og 75 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.

Pulje til flere hænder i PPR 

•    En pulje til flere hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal understøtte det pædagogiske personale i det forebyggende arbejde og skabe øget tilstedeværelse i dagtilbud og grundskolen. 
•    Der afsættes 50 mio. kr. i 2024 og 80 mio. kr. årligt i 2025-2027 til formålet. 

Værdig ældrepleje
 
•    Midlerne kan blandt andet gå til udbredelse af faste teams og af velfærdsteknologi. 
•    Der afsættes i alt 150 mio. kr. i 2024, 170 mio. kr. i 2025 og 175 mio. kr. i 2026 og 200 mio. kr. i 2027.

Demensalliancen
 
•    4,0 mio. kr. i perioden 2024 til 2027 til Demensalliancens arbejde med at indsamle og formidle viden om demens og understøtte et demensvenligt samfund for borgere med demens og deres pårørende. 
•    Der afsættes 4 mio. kr. årligt i 2024-2027 til formålet.

Center for Hjerneskade
 
•    Et løft af fritvalgsrammen til Center for Hjerneskade skal sikre, at flere med behov for en specialiseret indsats, kan modtage dette på centeret. 
•    Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2024-2027 til formålet

Patientrådgivning
 
•    Det foreslås at oprette en privat patientrådgivning som supplement til de eksisterende patientkontorer. Patienter kan frit vælge, om de vil benytte den private patientvejledning, den regionale patientvejledning eller begge. 
•    Der afsættes 10 mio. kr. i 2024 og 20 mio. kr. årligt i 2025-2027 til formålet.

Tidligere fremsatte elementer, der er med i finansloven: 

Sundhedspakke
 
•    Sundhedspakken skal frem mod 2030 løfte sundhedsvæsenet med 5 mia. kr. ekstra årligt. 
•    Heraf investeres i kræftområdet med 100 mio. kr. i 2023 og 300 mio. kr. i 2024 og fra 2025 og frem afsættes 600 mio. kr. årligt til Kræftplan V. 
•    Derudover kan pakken bruges til investeringer i det nære sundhedsvæsen, styrket kvalitet i kommunerne, bedre sammenhæng i patientforløb og behandling tæt på borgerens hjem samt til nye behandlingsformer, ny teknologi og ny medicin. 

Psykiatrien
 
•    I 2024 afsættes 400 mio. kr. til styrkelse af psykiatrien.
•    Midlerne kommer oveni, at regeringen i forbindelse med regionernes og kommunernes økonomiaftale for 2024 har afsat 67 mio. kr. i 2024 og 165 mio. kr. i 2025 og frem til et samlet dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af de særlige pladser i psykiatrien. 
•    Regeringen vil samlet afsætte 467 mio. kr. i 2024, 965 mio. kr. i 2025, 1.465 mio. kr. i 2026 og 1.965 mio. kr. i 2027, 2.465 mio. kr. i 2028, 2.865 mio. kr. i 2029 og 3.165 mio. kr. i 2030 til psykiatrien. 

Velfærd i kommuner og regioner
 
•    Økonomiaftalen løfter kommunernes serviceramme med 2,4 mia. kr. og regionernes driftsramme med 1,35 mia. kr. 
•    Kommuner og regioner skal samtidig nedbringe udgifterne til administration med 1,0 mia. kr. i 2024. Nedbringelsen af udgifter til administrative opgaver skal stige til 3,0 mia. kr. frem mod 2030. 
•    1,5 mia. kr. til investeringer i udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet på det specialiserede socialområde i perioden 2024- 2026. 
•    Ud over økonomiaftalen er der afsat 650 mio. kr. årligt i 2024 – 2027 til kommunerne, og 350 mio. kr. til regionerne

Styrket indsats til fertilitetsbehandling
 
•    Der afsættes 45,0 mio. kr. årligt fra 2024-2027 til fx at udvide antal forsøg frem for de tre forsøg, som tilbydes i dag til fertilitetsbehandling.