Journalføring: Lægeforeningen presser fortsat på for bedre regler
Der skal være større retssikkerhed for læger og journalføringsregler, der giver mening og er nemme at arbejde med, mener Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. Nu har Sundheds- og Ældreministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed sendt nye regler om journalføring i høring som en del af den såkaldte ”Tillidspakke” fra 2018. ”Det er et skridt på vejen, men der er stadig et godt stykke til mål,” siger Lægeforeningens formand.
Reglerne for journalføring skal være tydeligere, mindre bureaukratiske og give mere retssikkerhed for læger. Det er udgangspunktet for Lægeforeningen, der netop har afgivet høringssvar til Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed om nye journalføringsregler.
Myndighedernes forslag til nye regler er en udløber af presset på den daværende sundhedsminister under Svendborgsagen, der i januar 2018 førte til den såkaldte ”Tillidspakke”. Et af punkterne i pakken var netop tiltag for at få bedre journalføringsregler.
Behov for reelle forbedringer
”De nye regler har været meget længe undervejs, og det er endnu for tidligt at sige, om de også kommer til at virke efter hensigten i praksis. Det er helt centralt for Lægeforeningen, at læger oplever reelle forbedringer, og det holder vi øje med,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.
I forslagene fra myndighederne er der lagt op til klare forbedringer. Hun peger på, at forslaget til ændringer af autorisationsloven lægger et større ansvar over på regionerne. Det slår fast, at driftsherren for et behandlingssted har ansvaret for, at de lokale journalsystemer udformes på en måde, så de er overskuelige og praktisk anvendelige i en travl klinisk hverdag.
”De nye regler slår samtidig fast, at journalens funktion er at være et arbejdsredskab for læger og andre sundhedspersoner. Det er godt og helt på sin plads,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Men der er også brug for ændringer og præciseringer, påpeger Lægeforeningen i høringssvarene.
”Vi har brug for større klarhed om journalføring efter konferencebeslutninger. Det er vigtigt at vide, hvilket ansvar hver enkelt har, ligesom der skal sikres en retssikkerhedsmæssig balance for både den, der indhenter råd og den, der giver råd. Det skal ske, uden at begge parter automatisk pålægges en pligt til at journalføre,” siger Camilla Noelle Rathcke.
Husk lægers anbefalinger
Men Lægeforeningens formand påpeger, at der fortsat skal gøres et væsentligt arbejde med at udarbejde de særlige vejledninger om journalføring til henholdsvis sygehuse og til praksis. De vejledninger skal sikre, at reglerne er brugbare og giver mening i den kliniske hverdag.
Det er også afgørende, at der i forlængelse af de nye regler og vejledninger bliver fulgt op på de konkrete anbefalinger, som en arbejdsgruppe i kølvandet af Svendborgsagen kom med om journalføring, mener hun.
”Med de nye regler, som nu bliver til virkelighed, er der taget et vigtigt skridt. Men der ligger flere andre og venter. Det er helt afgørende, at de fagspecifikke vejledninger også kommer på plads, og at anbefalingerne fra arbejdsgruppen ikke ende med at samle støv. Ikke mindst anbefalingerne om en national formidlingsindsats om normen for journalføring, og at arbejdsgiveren skal sikre de fornødne indsatser med kompetenceudvikling af personalet. Vi forventer, at dette arbejde bliver fulgt helt til dørs og fører til yderligere forbedringer,” siger Camilla Noelle Rathcke.